– de bliver bare behandlet forkert.
Mere end tre fjerdedele af de danske slagtesvin er ramt af MRSA CC398. Det er en bakterie, som er resistent over for stort set alle antibiotika. Nu er denne bakterie også begyndt at ramme mennesker.
I dag, den 20. august, kunne man i morgenradioen høre følgende: ”I juli måned fik 105 danskere at vide, at de er smittet med den svinebakterie, der indtil videre har kostet fem personer livet herhjemme.”
Det er det højeste antal på en måned i Danmark. Og professor Hans Jørgen Kolmos fra Odense Universitetshospital kalder det en regulær epidemi, som er ude af kontrol.
Antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion er højt. Også selvom man i flere omgange har forsøgt at sætte det ned. Fødevareministeriet og de danske svineproducenter har bl.a. lavet en såkaldt Gul Kort ordning, som betyder, at en landmand ligefrem kan blive pålagt at nedsætte forbruget af antibiotika.
Alle kan blive enige om, at syge dyr skal behandles. Problemet er bare, at langt den største del af forbruget af antibiotika til svin ikke har noget som helst med syge dyr at gøre.
Smågrise tages fra deres mor
Det største forbrug af antibiotika opstår, fordi konventionelle landmænd tager smågrisene fra deres mor, når de er tre uger gamle. Så bliver de sat på fast foder, selvom deres maver slet ikke kan tåle det. For at undgå, at de bliver syge eller dør af den diarre, som er en naturlig følge af den alt for tidlige fravænning, får de antibiotika.
Til sammenligning tager de økologiske svineproducenter først smågrisene fra soen, når de er 7 uger gamle. Det betyder, at grisene kan æde almindeligt foder uden at få problemer med maven. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er grisene fra seks ugers alderen bedre rustet til fravænningen, fordi deres immunsystem og mavetarmkanel har nået at udvikle sig til at optage foder i stedet for somælk.
I den konventionelle svineproduktion bruger man 13 gange så meget antibiotika som den økologiske i forbindelse med fravænning. Hvis antibiotikaforbruget virkelig skal bankes ned, så er det altså her, man skal sætte ind. Altså senere fravænning, så smågrisene naturligt kan tåle at gå fra somælk til fast føde.
Formanden for de danske svineproducenter, Henrik Mortensen, var også i radioen her til morgen. Han var naturligvis ked af, at problemet har vokset sig så stort. Men hans argument for stadig at bruge så meget antibiotika var, at ”vi bliver jo nødt til at behandle syge dyr”.
Grisene er bare ikke syge. Det er selve produktionssystemet, der er sygt.
Danmarks Naturfredningsforening peger derfor på den mest naturlige og åbenlyse løsning på MRSA problemet: Vent med at tage smågrisene væk fra deres naturlige kost til de er 7 uger gamle. Mindst!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Selv om man ikke kan sige en sand ting ofte nok, så ville det nu være rart, hvis der var bare en lille smule nyt i dette indlæg. Endnu bedre hvis det forholdt sig kritisk til virkeligheden. Rikke Lundsgaard skriver for eksempel:
SvarSlet”Fødevareministeriet og de danske svineproducenter har bl.a. lavet en såkaldt Gul Kort ordning, som betyder, at en landmand ligefrem kan blive pålagt at nedsætte forbruget af antibiotika. ”
I teorien kan man pålægge en svineavler at nedsætte forbruget til under en ret høj grænseværdi målt som gennemsnit over ni måneder. (”For indeværende er et antibiotikaforbrug, der ligger over det dobbelte af landsgennemsnittet, uacceptabelt. ” Fødevarestyrelsen 2012.)
Men dette er aldeles lige gyldigt for resistensudviklingen. Landmanden kan lave masser at resistente bakterier også under grænseværdierne, og han kan altså helt lovligt overskride dem i en periode, hvis han i en anden periode ikke bruger noget antibiotika.
Ordningen sikrer ikke et samlet lavt forbrug, ja selv inden for de givne grænseværdier kan forbruget sagtens stige uden at udløse gule, røde eller skotskternede kort.
Gult Kort er rent bluff.
Videre påstår Rikke Lundsgaard:
”Alle kan blive enige om, at syge dyr skal behandles. ”
Jeg er ikke enig. Syge dyr skal isoleres og blive raske af sig selv eller også skal de slås ned.
Antibiotika skal forbeholdes syge mennesker. Hunde, katte og kanariefugle er ingen undtagelse. Antibiotikaforbruget svækker dyrenes immunsystem på sigt. Der er ingen grund til at være sentimental. Bøndernes husdyr skal leve kortest mulig tid alligevel.
Rikke Lundsgaard mener, at man skal vente med at fravænne smågrisene til efter syv uger. På den måde, mener hun, kan man nedsætte antibiotikaforbruget. Men man kan ikke fjerne det. Og derfor vil resistens stadig opstå, måske lidt langsommere, men dette ændrer ikke ved, at Rikke Lundsgaard er indforstået med, at husdyrproduktionen undergraver virkningen vores vigtigste medicin.
Desuden skylder Rikke bønderne en forklaring på, hvordan danske svineavlere skal overleve under ulige konkurrenceforhold.
Det ville være befriende, hvis DN kom ud af sine drømme om ”lysåben natur” m.m. og ind i virkelighedens verden. Her er sagen nemlig, at al husdyrproduktion er så belastende for både natur, miljø og drikkevand og ikke mindst fødevareforsyningen på globalt plan, at den bør afvikles hurtigst muligt.
Men dette synspunkt tør man ikke fremme i DN. De velnærede akademikere ude på Østerbro skulle jo nødig undvære deres lækre grillbøf fra Irmas marskkvæg med økomærke og deraf følgende snehvid samvittighed. Så hellere masser af MRSA.
Knud, jeg er enig i meget af det, du skriver. Men du oversr, at DN har sagt sin tydelige og ærlige mening om den danske ubæredygtige landbrugsdrift, se f.eks. den udmærkede pjede Sådan ligger landet.
SvarSlet