Ny opskrift på dansk landbrug

Landbruget er i en voldsom krise i øjeblikket. Tilsammen skylder de danske landmænd 350 milliarder kroner væk. Det gør de, fordi der er blevet handlet landbrugsjord til priser, som slet ikke hænger sammen med den værdi, der kan skabes på jorden i form af korn. Og fordi der er blevet investeret i stalde til husdyr, som er en underskudsforretning.

Og så har en en del landmænd leget med friværdien og spekuleret i valuta - med store tab til følge. Senest viste beregninger, at danske landmænd mindst har tabt 6 mia. kroner på at spekulere i schweizerfranc.

Den dårlige økonomi skyldes også, at kød, mælk og korn henter for få penge hjem til landmanden. For eksempel giver en liter mælk mindre i kroner og øre end for 12 år siden. Det er heldigvis ved at vende nu.

Den eneste opskrift landbruget har kendt til i mange år er, at når der skal tjenes flere penge, så skal den enkelte gård være større, og der skal investeres endnu mere. Men grænsen for de såkaldte stordriftsfordele er nået for længst.

Dårlige råd
Desværre har landbruget søgt råd hos folk, som bare har troet, at det kunne blive ved med at buldre derudaf. Landbrugets egne konsulenter, såvel som banker og kreditforeninger, har været alt for dårlige til at hjælpe landmanden med at skabe værdi. I stedet har man hjulpet ham med at bruge penge.

Det er rigtig, rigtig trist.

I Information var der for nogle uger siden et interview med et ungt landmandspar, som havde en enorm svineproduktion på adskillige gårde. De bandt penge i hver en kuperet grisehale, de sendte til slagteriet. Deres eneste ønske var at komme ud af erhvervet på en værdig måde. Altså på en måde, der gjorde, at de kunne komme videre i livet.

Men i stedet for at rase på bankerne og kreditforeningerne, som er nogle af de få, der tjener penge på landbruget i øjeblikket, så retter landmænd skytset mod miljøkravene. Både miljøministeren, fødevareministeren, landbrugets egne topfolk og selvfølgelig folk som DN, Økologisk Råd er skydeskive, når landmændene står på fallittens rand.

Igennem alle de år, hvor landbruget har været reguleret af hensyn til miljøet, dvs. siden midten af 1980’erne, har der været protester, hver gang en vandmiljøplan eller en pesticidhandlingsplan blev vedtaget. Når der blev indført grænser for, hvor mange husdyr man måtte have i staldene i forhold til den jord, der skulle spredes gødning på. Når der blev sat mål for hvor mange gange giftsprøjten måtte køre over markerne. Hver gang har det lydt, at det ville lægge gift ud for landbruget.

Mere mælk og flere grise
Men miljøkravene har ikke ligget landbruget til last. Nærmest tværtimod. Kravene har skærpet opmærksomheden på ressourceforbrug og været med til at gøre de danske landmænd til de førende på både planteavl og husdyrhold. Der er sket en kolossal stigning i den danske landbrugsproduktion, og det enkelte landbrug er bare blevet større og større. Der løber dobbelt så meget mælk gennem køernes yver som for 25 år siden. Svineproduktionen er steget fra 15 millioner svin pr. år til over 25 millioner. Og på trods af en halvering i brugen af kunstgødning og et lavere gødningsniveau pr. hektar, ligger udbytterne for korn på samme niveau som for 20 år siden. Det er alt sammen sket i en periode, hvor vi heldigvis har fået øjnene op for, hvor meget der skal ryddes op på landet.

I øjeblikket er det den såkaldte Grøn Vækst plan, som regeringen vedtog sidste år, og vand- og naturplanerne, som vi har forpligtet os internationalt til at følge, der får landmændene op i det røde felt. Især landmændene omkring Limfjorden og langs andre følsomme vandområder er i oprør. Det vil ødelægge alt, lyder det.

Men fald ned, får jeg lyst til at sige, for disse krav er sendt som manna fra himlen. De afleder nemlig opmærksomheden fra den forfærdelige økonomiske klemme, landmændene selv har sat sig i. Når landmændene nu raser mod politikerne, som i virkeligheden passer deres job og beskylder de grønne organisationer for at ville landbruget det ondt. Ja, så er opmærksomheden ledt væk for egen skyld i gælden.

Fra min egen stol her i Danmarks største grønne organisation kan jeg svare: Vi vil rigtig gerne landbruget det godt. Det skal bare ikke gå ud over miljøet, at landbruget er faldet i en skræmmende gældsfælde. I stedet for at rase mod miljøkrav burde landbruget afsøge mulighederne for at omlægge produktionen i en, på alle måder, mere bæredygtig retning.