lørdag den 9. juli 2011

Rent vand i en rig natur

Rent vand er en forudsætning for rig natur. Og rig natur er forudsætningen for rent vand. Derfor har DN i mange år fokuseret på at beskytte det rene grundvand og drikkevand. Især ved at plædere for at få nedsat mængden af sprøjtegift i landbruget, men også generelt i samfundet. Danmark er et af de få lande, hvor vi henter drikkevandet op fra grundvandet. Derfor er det ekstra vigtigt, hvad vi sprøjter med – og hvor meget, vi sprøjter.

Der er en evig konkurrence om interesserne oven på jorden og nedenunder. Ovenpå vil landmændene, haveejerne, golfspillerne, DSB og mange andre gerne holde ukrudt væk fra deres marker, haver og baner. Nedenunder har vi noget vand , der bliver hentet op som drikkevand. Det er derfor helt afgørende, hvad der sker oven på jorden – med andre ord: Mængden af sprøjtegifter bestemmer kvaliteten af vores drikkevand.

For meget sprøjtegift
Landbruget i Danmark bruger stadig alt for mange sprøjtegifte i forhold til, hvad der er aftalt gennem tre pesticidhandlingsplaner. 23 procent af de aktive drikkevandsboringer indeholder sprøjtegift. Både midler, som i dag er forbudt, men også midler, som stadig er tilladt. Det skal der gøres noget ved.

I DN går vi selvfølgelig ind for helt at lade være med at sprøjte, men det mål ligger realistisk set nok et stykke ude i fremtiden. DN har en landbrugspolitik, der peger på to ting: Den ene er at tage jord ud af drift. Cirka en sjettedel af det danske landbrugsareal skal i fremtiden enten afgræsses eller der skal slås hø på arealerne. Det øvrige areal skal lægges om til økologisk drift. Det vil tage sin tid at komme dertil. Men begge tiltag vil gavne drikkevandet. Jord ud af drift, fordi det ganske enkelt er fra de arealer, at færrest næringsstoffer kommer videre ud i resten af miljøet. Økologi fordi der ikke bruges sprøjtegifte, og fordi der holdes mere hus med ressourcerne. Det er det lange sigt. Men på kort sigt kan vi også opnå en hel masse for vores grundvand og dermed for både drikkevandet og naturen.

Vi kan beskytte vandet der, hvor det hentes op. I Danmark har vi for nylig indført regler om, at jorden ind til 25 meter fra en vandboring skal dyrkes uden brug af sprøjtegifte. Men det er langt fra altid nok. Vandværkerne ved præcis, hvor store arealer det drejer sig om rundt om den enkelte boring. Efter DN’s mening skal jorden enten tages helt ud af drift eller drives økologisk. Det drejer sig kun om 10.000 hektar, ifølge DANVA, de danske vandværkers forening. Det svarer til ca. 0,4 procent af det danske landbrugsareal. Så der er ingen undskyldning.

Ingen gift langs veje
Et andet sted at tage fat her og nu er at forbyde al brug af sprøjtegifte der, hvor det ikke drejer sig om produktion. Det vil sige i private haver, på sportspladser, golfbaner, langs veje, og jernbaner.

De fleste sprøjtegifte, der findes i grundvandet, er heldigvis midler, som er forbudt i dag. Men der findes også rester af tilladte midler - på trods af, at et af kravene, når et sprøjtemiddel godkendes er at det ikke kan vaskes ud. Alle disse midler skal væk fra hylderne med det samme.
Landbruget har sammen med miljøministeriet sat et mål for, hvor meget de må sprøjte. Det er et frivilligt mål, og det er tydeligt, for landbruget har de seneste mange år ligget alt for højt i forhold til de mål, der blev sat. Målet er realistisk og skal følges nu.

På længere sigt skal vandet også beskyttes der, hvor det bliver dannet. Vandværkerne har et godt kendskab til, hvor i landet vores drikkevand bliver dannet. Det er langt fra al regn, som falder på jorden, der bliver til drikkevand. En hel del ryger direkte i vandløb og ud i havet. Det ville derfor være rigtig godt at sætte ind der, hvor vandet bliver dannet. For eksempel ved at lave aftaler om at lade være med at sprøjte eller at lægge helt om til økologi.

Der er rigtig meget at hente i økologien. For hver liter økologisk mælk man drikker - frem for en konventionel, beskytter man 200 liter vand mod sprøjtegift.