onsdag den 4. februar 2015

Der er et Ø-ndigt land

Det er 25 år siden, det røde Ø for første gang blev brugt på økologiske varer. Økologien og det røde Ø er i de mellemliggende år blevet folkeeje. 98 procent af danskerne kender mærket, og 80 procent har tillid til det.

Det er et enestående eksempel på samarbejde mellem det private – landmændene og virksomhederne, som producerer og forarbejder de økologiske fødevarer – og staten, som står for kontrol og godkendelse.

De fleste andre lande har også deres økologimærker. Men det danske Ø adskiller sig ved, at det er et statsligt mærke. Før 1990, hvor Ø-mærket kom, havde vi også økologiske varer i Danmark, der blev certificeret. Det skete efter Landsforeningens Økologisk Jordbrug (som det hed dengang) og Biodynamisk forenings regler. Og der var da også en del modstand fra organisationerne mod, at staten skulle til at bestemme, hvad der var økologisk. Men det har vist sig at være en af de bedste ideer til at fremme økologien.

Ø-et er en fordel for Danmark 
Det giver Danmark et kæmpeforspring på økologifronten, at det er staten og dermed et gennemskueligt system, der står for kontrol og certificering. Danmark ligger nr. 1 på listen over lande, der er mindst korrupte, så der er stor tillid til det offentlige i Danmark, både her og i udlandet.

Samtidig sparer det kræfter, når man fordeler arbejdet imellem sig på den måde. Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer er bedst til at hjælpe med at producere og forarbejde fødevarerne. Deres force er det praktiske. Staten derimod er dygtig til at lave effektive kontrolsystemer og til at administrere dem.

I andre lande – for eksempel Sverige – har man brugt mange kræfter på at få certificeringen og kontrollen op at køre i de private organisationer. Og administrativt bøvl har skygget for udviklingen af økologien.

Oveni hatten er der også meget større risiko for nepotisme og vennetjenester, når et kontrolsystem opbygges i en relativ snæver kreds af mennesker. Det bliver heldigvis næsten altid opdaget, når der svindles med økologien. Men det giver alligevel Danmark et forspring på troværdighedsskalaen og det røde Ø – eller i hvert fald signalet om, at det er økologiske varer fra Danmark – har gjort det muligt for danske landmænd og firmaer at eksportere økologi til Kina.

Politisk opbakning 
Og for de danske forbrugere er Ø-mærket den lige vej til et bæredygtigt forbrug. Med sin krone i det røde ø signalerer det lige præcis den statslige opbakning i en uhøjtidelig form. Og så er det så nemt at få øje på for alle os, der gerne vil handle økologisk og bæredygtigt. Der er stadig fuld opbakning til økologien og det røde Ø hele vejen over det politiske spektrum.

Den tidligere borgerlige regering lagde op til en fordobling af det økologiske areal, og den nuværende regering har fulgt op med samme ambitionsniveau og lagt en omlægning af de offentlige kantiner og de offentlige landbrugsarealer oveni. Skulle ønske mig lidt mere fra politisk side, så er det selvfølgelig, at planerne ikke bare forbliver planer, men at der skabes vilkår, der gør, at flere landmænd faktisk lægger om.

Vi skal stå vagt om Ø-mærket og de strukturer, der bærer det. Det er værdifuldt for Danmark, for landmændene, for naturen og miljøet og for os, der ønsker at lave mad af de bedste råvarer.