Rent vand i en rig natur

Rent vand er en forudsætning for rig natur. Og rig natur er forudsætningen for rent vand. Derfor har DN i mange år fokuseret på at beskytte det rene grundvand og drikkevand. Især ved at plædere for at få nedsat mængden af sprøjtegift i landbruget, men også generelt i samfundet. Danmark er et af de få lande, hvor vi henter drikkevandet op fra grundvandet. Derfor er det ekstra vigtigt, hvad vi sprøjter med – og hvor meget, vi sprøjter.

Der er en evig konkurrence om interesserne oven på jorden og nedenunder. Ovenpå vil landmændene, haveejerne, golfspillerne, DSB og mange andre gerne holde ukrudt væk fra deres marker, haver og baner. Nedenunder har vi noget vand , der bliver hentet op som drikkevand. Det er derfor helt afgørende, hvad der sker oven på jorden – med andre ord: Mængden af sprøjtegifter bestemmer kvaliteten af vores drikkevand.

For meget sprøjtegift
Landbruget i Danmark bruger stadig alt for mange sprøjtegifte i forhold til, hvad der er aftalt gennem tre pesticidhandlingsplaner. 23 procent af de aktive drikkevandsboringer indeholder sprøjtegift. Både midler, som i dag er forbudt, men også midler, som stadig er tilladt. Det skal der gøres noget ved.

I DN går vi selvfølgelig ind for helt at lade være med at sprøjte, men det mål ligger realistisk set nok et stykke ude i fremtiden. DN har en landbrugspolitik, der peger på to ting: Den ene er at tage jord ud af drift. Cirka en sjettedel af det danske landbrugsareal skal i fremtiden enten afgræsses eller der skal slås hø på arealerne. Det øvrige areal skal lægges om til økologisk drift. Det vil tage sin tid at komme dertil. Men begge tiltag vil gavne drikkevandet. Jord ud af drift, fordi det ganske enkelt er fra de arealer, at færrest næringsstoffer kommer videre ud i resten af miljøet. Økologi fordi der ikke bruges sprøjtegifte, og fordi der holdes mere hus med ressourcerne. Det er det lange sigt. Men på kort sigt kan vi også opnå en hel masse for vores grundvand og dermed for både drikkevandet og naturen.

Vi kan beskytte vandet der, hvor det hentes op. I Danmark har vi for nylig indført regler om, at jorden ind til 25 meter fra en vandboring skal dyrkes uden brug af sprøjtegifte. Men det er langt fra altid nok. Vandværkerne ved præcis, hvor store arealer det drejer sig om rundt om den enkelte boring. Efter DN’s mening skal jorden enten tages helt ud af drift eller drives økologisk. Det drejer sig kun om 10.000 hektar, ifølge DANVA, de danske vandværkers forening. Det svarer til ca. 0,4 procent af det danske landbrugsareal. Så der er ingen undskyldning.

Ingen gift langs veje
Et andet sted at tage fat her og nu er at forbyde al brug af sprøjtegifte der, hvor det ikke drejer sig om produktion. Det vil sige i private haver, på sportspladser, golfbaner, langs veje, og jernbaner.

De fleste sprøjtegifte, der findes i grundvandet, er heldigvis midler, som er forbudt i dag. Men der findes også rester af tilladte midler - på trods af, at et af kravene, når et sprøjtemiddel godkendes er at det ikke kan vaskes ud. Alle disse midler skal væk fra hylderne med det samme.
Landbruget har sammen med miljøministeriet sat et mål for, hvor meget de må sprøjte. Det er et frivilligt mål, og det er tydeligt, for landbruget har de seneste mange år ligget alt for højt i forhold til de mål, der blev sat. Målet er realistisk og skal følges nu.

På længere sigt skal vandet også beskyttes der, hvor det bliver dannet. Vandværkerne har et godt kendskab til, hvor i landet vores drikkevand bliver dannet. Det er langt fra al regn, som falder på jorden, der bliver til drikkevand. En hel del ryger direkte i vandløb og ud i havet. Det ville derfor være rigtig godt at sætte ind der, hvor vandet bliver dannet. For eksempel ved at lave aftaler om at lade være med at sprøjte eller at lægge helt om til økologi.

Der er rigtig meget at hente i økologien. For hver liter økologisk mælk man drikker - frem for en konventionel, beskytter man 200 liter vand mod sprøjtegift.

Landbrugsstøtte, ja tak !

400 mia. kr. om året. Det er det, som EU’s fælles landbrugspolitik i runde tal koster om året. Og hvad får vi som borgere i EU for det enorme beløb, som svarer til næsten 40 procent af det samlede EU-budget?

Hm… Tja… Først og fremmest får tusindvis af landmænd i hele Europa glæde af pengene, som de får udbetalt med ganske få betingelser knyttet til dem. De skal bare holde jorden i ”god landbrugsmæssig drift”, som betyder, at markerne ikke må springe i skov eller ligge oversvømmet hen.

Hidtil har landbrugsstøtten ikke været til ret megen gavn for natur eller miljø i landbrugslandet. Der er i årenes løb blevet overført beskedne dele af det samlede EU-budget til natur-, miljø- og økologiinitiativer i de forskellige medlemslande. Men det er karakteristisk, at denne del af landbrugsstøtten skal suppleres med penge fra medlemslandenes egne kasser, og så bliver de grønne tiltag ikke til så meget. Undtagen i enkelte tilfælde, som i f.eks. i Storbritannien, hvor de har været gode til at finde på ordninger til gavn for naturen.

DN og de andre grønne organisationer har i årenes løb været meget kritiske overfor landbrugsstøtten. Den har understøttet industrilandbruget og ikke givet plads nok til naturværdierne på landet. Landmændene er blevet belønnet for at producere, ikke for at passe på naturen.

Men nu sker der noget. Måske… Det er i hvert fald gået op for EU-kommissionen og for de europæiske landbrugsministre, at skatteborgerne vil have noget for deres penge. Det mest brugte slogan i den forbindelse er: Fælles goder for fælles penge. Forstået på den måde, at det er OK, at landmændene modtager støtte, men pengene skal gå til tiltag, som der ikke kan tjenes penge på. F.eks. læhegn, dyrknings- eller sprøjtefri bufferzoner langs vandløb, søer, skove etc. eller afgræsning af øde egne i andre europæiske lande.

Det er tid til, at landmændene skal leve op til flere miljø-krav for at få udbetalt arealstøtten, lyder det i EU-kommissionens udspil til fremtidens EU landbrugspolitik. Og det støtter DN helt og fuldt. Vi er oven i købet på linje med den danske regering i denne sag. Den opmærksomme læser vil derfor i det næste års tid kunne se, at DN for en gangs skyld støtter den danske regering på et vigtigt område. Spørgsmålet er om vi kan politikerne i de andre landbrugslande med på miljøvognen.

Set fra DN’s synspunkt er det vigtigste, at det økologiske landbrug kan komme ind på linje med det øvrige landbrug og at det ikke bliver op til det enkelte EU-medlemsland at bestemme om økologien skal fremmes eller ej. Økologisk landbrug kan nemlig ophæve det kunstige skel mellem produktion og miljøbeskyttelse.

Den meste af miljødebatten på landbrugsområdet stiller en modsætning op mellem produktionen af mad og hensynet til miljøet. Men økologien kan begge dele. Den kan producere mad og foder og samtidig kan den levere ydelser på biodiversitet, vandmiljø, klima og husdyrvelfærd. Den kan ikke levere mirakelløsninger, men den kan levere en samlet pakkeløsning på de udfordringer, som landbruget står overfor.

I den kommende tid, når EU’s landbrugspolitik skal drøftes, er det derfor vigtigt at holde fast i kommissionens egne ideer og støtte at der bliver stillet høje miljøkrav til udbetalingen af de mange penge.

Med en sådan model er der god brug for en fælles europæisk landbrugspolitik. Også i lang tid fremover. For vi kan ikke lade markedet styre det hele alene.

Væk med det grønne i Grøn Vækst

Traktorterroristerne vandt. I sidste uge fik Grøn Vækst det sidste hug.

Da miljøministeren udskød miljøkrav til 2027, var der intet tilbage af den grønne side af planen. Karen Ellemann, Henrik Høegh og Lars Løkke Rasmussen har dermed slået en tyk streg over deres forgængeres oprindelige visioner.

Engang – før, der var noget, der hed Grøn Vækst - var tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen omtrent lige så styret af landbrugets interesser. Ved Venstres landsmøde i 2003 sagde Anders Fogh Rasmussen de berømte ord: "Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.”

Men da 150.000 ha. brakmarker i 2008 var blevet pløjet op og lagt ud som kornmarker, blev det tydeligt, selv for VK-regeringen, at der skulle ske noget drastisk for at gøre balancen mellem landbrugsproduktion og natur bedre. Grøn Vækst blev lanceret, som det, der skulle bringe nye, grønne visioner ind i dansk landbrug. Som det, der både skulle sætte fut i et erhverv i krise og forbedre forhold for dyr og drikkevand.

Gennem de seneste generationer har det danske samfund så undergået en kolossal udvikling. ….. Det bliver mere og mere tydeligt, at fremskridtet har haft en pris. Den øgede velstand har i et vist omfang kostet tab af natur. Man kan sige, at vi har glemt at sætte pris på naturen. Men i dag lever vi i et velstående samfund, hvor vi har råd til at give naturen en værdi, sagde Anders Fogh Rasmussens ved indvielsen af Nationalpark Thy den 22. august 2008.

Men på trods af de flotte ord, som DN ikke kunne have sagt bedre, er Danmark siden blevet kritiseret af EU-kommissionen for at ikke at ville leve op til de internationale standarder – og til den tidligere statsministers løfter.

Regeringen ønsker en grøn vækst. Hvor naturhensyn og fremskridt ikke er modsætninger. Men hvor vi tværtimod forener miljø- og naturbeskyttelse med et moderne og konkurrencedygtigt samfund. Derfor vil regeringen nu sætte et omfattende arbejde i gang for at realisere en vision om grøn vækst. Vi vil skabe flere store og sammenhængende naturområder. Og vi vil sikre en bedre beskyttelse af den natur, vi har, proklamerede Anders Fogh Rasmussens den 22. august 2008.

I dag er det de mest reaktionære kræfter inden for dansk landbrug, der sætter dagsordenen for regeringen. Miljøministeren har købt argumenterne om, at dansk landbrug må lukke, hvis vi gennemfører en plan, som hendes forgænger selv satte i søen.

Vi skal sænke udledningen af næringsstoffer, som ligger på et alt for højt niveau. …Vi skal minimere skaderne ved sprøjtegifte. Og vi skal sænke udledningen af drivhusgasser. Vi vil skærpe kravene til landbruget. Og samtidig vil vi give landbruget grønne udviklingsmuligheder. Landbruget får dermed en vigtig rolle for fremtidens grønne vækst, lovede Anders Fogh Rasmussens ved indvielsen af Nationalpark Thy den 22. august 2008.

Det må være kreperligt for den tidligere statsminister at se, hvordan hans efterfølger har misforstået hensynet til landbrugsproduktionen og skudt så store huller i Grøn Vækst, at den ikke kommer til at flyde igen.

Vores børn skal arve et grønt Danmark. Vi skal løfte vores ansvar over for de kommende generationer. Jeg vil gerne sætte det mål, at min generation afleverer den danske natur i en bedre stand, end vi overtog den, sluttede Anders Fogh Rasmussens ved indvielsen af Nationalpark Thy den 22. august 2008.
Læs mere på www.dn.dk/landbrug

Krise med grise - eller hvordan man effektivt formøbler 60 millioner kroner

60 millioner kroner. Det er, hvad dansk landbrugs hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, har sat af til at skaffe sig et bedre omdømme over de næste tre år.

Det er et rigtig stort beløb. Særligt når det efter min bedste overbevisning ikke vil ændre noget som helst på landbrugets omdømme . Det er måske muligt, på kort sigt, at forbedre det billede, som en stor del af befolkningen har af landbrugsproduktionen. Nemlig, at dyrene bliver presset til det yderste, at naturen lider overlast, og at vandet bliver forurenet med sprøjtegift og næringsstoffer. Det kan også være, det er muligt at rokke ved det efterhånden ret så fastcementerede billede af, at landmænd har svært ved at tage imod kritik.

Men på det lange sigt er det kun muligt at skabe sig et bedre omdømme ved faktisk at opføre sig anderledes. Lytte til kritik og acceptere, at også landbruget bliver nødt til at leve op til miljøkrav. Acceptere, at der kræves noget til gengæld for alle de milliarder, der postes i landbruget gennem EU. Og at høje udbytter og flere kilo flæsk ikke er de eneste succeskriterier for landbruget.

Vi vil se køer på græs
Når økologerne trækker 78.000 mennesker af huse i april for at se på, at køerne bliver lukket på græs, er det jo, fordi vi alle sammen higer efter at få at vide, at vores mad bliver lavet på en ordentlig måde. Det er et omdømme, man ikke kan købe sig til. Det kan kun ske ved at lave helt om på forelskelsen i vækst og høje udbytter.

Hvis man virkelig gerne ville forbedre landbrugets omdømme med ”den nye fortælling”, som kampagnen hedder, så kunne man jo i stedet for at kaste penge efter et forkromet reklamebureau have brugt dem til at lave natur. For eksempel en tilskudsordning, hvor interesserede landmænd kunne søge om tilskud til at lave randzoner eller sprøjtefri §3 områder. Det ville være et stærkt signal. Et signal om, at man reelt vil gøre det godt for miljø og natur. I stedet bliver det ved festtalerne, samtidig med at man river sig i tøjret, hver gang kravene strammes, som nu f.eks. med randzonerne.

Men når man nu vælger at tro på en omdømmekampagne, så mener jeg, at skridt nummer et er at have fakta og dokumentation på plads. Derfor er det påfaldende at se Lisbeth Olsgaard, Landbrug og Fødevare såkaldte brandmanager, lave et uautorisret regnestykke på hjemmesiden for ’Den nye fortælling’. Regnestykket, der viser, at dødeligheden blandt økologiske pattegrise er større end blandt konventionelle , kunne have været lavet på bagsiden af en serviet i forsamlingshuset.

Det står i skrigende kontrast til den saglighed, landbruget altid kræver fra de grønne organisationer - og fra politikerne. Og hvorfor starter man en omdømme kampagne for landbruget ved at svine en del af sine egne til? Hvorfor bruger man ikke hjemmesiden til en gang for alle at slå fast, at økologerne er en del af familien, og at man glæder sig over, at økologerne både kan tjene penge og have et godt omdømme samtidig?

Se, så ville det begynde at give mening. Og vi ville være flere, der kunne kigge kampagnen som andet end en gang penge ud af vinduet.