mandag den 24. januar 2011

Krise med grise - eller hvordan man effektivt formøbler 60 millioner kroner

60 millioner kroner. Det er, hvad dansk landbrugs hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, har sat af til at skaffe sig et bedre omdømme over de næste tre år.

Det er et rigtig stort beløb. Særligt når det efter min bedste overbevisning ikke vil ændre noget som helst på landbrugets omdømme . Det er måske muligt, på kort sigt, at forbedre det billede, som en stor del af befolkningen har af landbrugsproduktionen. Nemlig, at dyrene bliver presset til det yderste, at naturen lider overlast, og at vandet bliver forurenet med sprøjtegift og næringsstoffer. Det kan også være, det er muligt at rokke ved det efterhånden ret så fastcementerede billede af, at landmænd har svært ved at tage imod kritik.

Men på det lange sigt er det kun muligt at skabe sig et bedre omdømme ved faktisk at opføre sig anderledes. Lytte til kritik og acceptere, at også landbruget bliver nødt til at leve op til miljøkrav. Acceptere, at der kræves noget til gengæld for alle de milliarder, der postes i landbruget gennem EU. Og at høje udbytter og flere kilo flæsk ikke er de eneste succeskriterier for landbruget.

Vi vil se køer på græs
Når økologerne trækker 78.000 mennesker af huse i april for at se på, at køerne bliver lukket på græs, er det jo, fordi vi alle sammen higer efter at få at vide, at vores mad bliver lavet på en ordentlig måde. Det er et omdømme, man ikke kan købe sig til. Det kan kun ske ved at lave helt om på forelskelsen i vækst og høje udbytter.

Hvis man virkelig gerne ville forbedre landbrugets omdømme med ”den nye fortælling”, som kampagnen hedder, så kunne man jo i stedet for at kaste penge efter et forkromet reklamebureau have brugt dem til at lave natur. For eksempel en tilskudsordning, hvor interesserede landmænd kunne søge om tilskud til at lave randzoner eller sprøjtefri §3 områder. Det ville være et stærkt signal. Et signal om, at man reelt vil gøre det godt for miljø og natur. I stedet bliver det ved festtalerne, samtidig med at man river sig i tøjret, hver gang kravene strammes, som nu f.eks. med randzonerne.

Men når man nu vælger at tro på en omdømmekampagne, så mener jeg, at skridt nummer et er at have fakta og dokumentation på plads. Derfor er det påfaldende at se Lisbeth Olsgaard, Landbrug og Fødevare såkaldte brandmanager, lave et uautorisret regnestykke på hjemmesiden for ’Den nye fortælling’. Regnestykket, der viser, at dødeligheden blandt økologiske pattegrise er større end blandt konventionelle , kunne have været lavet på bagsiden af en serviet i forsamlingshuset.

Det står i skrigende kontrast til den saglighed, landbruget altid kræver fra de grønne organisationer - og fra politikerne. Og hvorfor starter man en omdømme kampagne for landbruget ved at svine en del af sine egne til? Hvorfor bruger man ikke hjemmesiden til en gang for alle at slå fast, at økologerne er en del af familien, og at man glæder sig over, at økologerne både kan tjene penge og have et godt omdømme samtidig?

Se, så ville det begynde at give mening. Og vi ville være flere, der kunne kigge kampagnen som andet end en gang penge ud af vinduet.