Økologi er en udviklingsstrategi

Økologien er en kæmpesucces i Danmark i forhold til andre lande. Det er der mange gode grunde til. Men skal vi videre mod en fordobling af økologiarealet, som er regeringens ambition (og gerne meget længere end det), så skal to ting laves grundlæggende om: 

1.     Økologien skal ikke længere kun være en sag for Fødevareministeriet

2.     Markedet skal ikke være den eneste drivkraft.

Økologi kan bidrage til andet og mere end fødevareproduktion. Den økologiske driftsform er den eneste, der på en gang både ekstensiverer (ingen kemi og flere forskellige afgrøder) og intensiverer med viden og håndværk. 

Landbrugets modstand mod miljøregulering har sin rod i, at det føles som restriktioner på produktionen og dermed indtjeningen. Økologerne, derimod, har gjort miljøkrav til en styrke: Ved at dyrke jorden mere skånsomt får man et brand, der kan markedsføres til en merpris.

Verdens største øko-forbrug

Danmark er helt i front, når det gælder økologi. Vi har verdens største økologiske forbrug per indbygger. Det har kunnet lade sig gøre gennem de seneste 25 år – siden det røde Ø blev indført, fordi erhvervet og staten har samarbejdet. Erhvervet har gjort det, de er gode til: Produktion, produktudvikling, implementering af ny viden. Staten har gjort det, den er god til: Regler, kontrol, administration. Det har givet økologien en hel enestående position i den danske befolkning. Ø-mærket er kendt og respekteret.

Men nu er det på tide, at Staten udvider sit engagement i økologien.  For hvorfor er det kun Fødevareministeriet, der har været involveret i udvikling af økologien. Hvor er Miljøministeriet, når det gælder økologiens rolle i at få reduceret landbrugets forbrug af sprøjtegift, i beskyttelsen af drikkevandet og naturen? Hvor er Klima- og Energiministeriet, når det gælder det uudnyttede potentiale, der ligger i økologiens evne til at bidrage til reduktion af klimabelastningen? Hvor er Erhvervs- og Vækstministeriet, når det gælder økologiens bidrag til at skabe vækst, eksport og arbejdspladser? Hvor er Sundhedsministeriet, når det gælder om at undersøge og understøtte sammenhængen mellem ordentlig mad og god folkesundhed? Hvor er Undervisningsministeriet, når det gælder at skabe nogle ordentlige uddannelser på landbrugsskolerne, så eleverne ikke bare lærer mere af det samme, men også får et kvalificeret bud på en driftsform med fremtiden for sig? Og så videre.

Mange politikere, organisationer og topfolk i Landbrug og Fødevarer ser økologien, som en lille kuriøs niche, der ikke kan klare sig selv. Men økologien er tværtimod en udviklingsstrategi for hele det danske landbrug og for mange aspekter af det danske samfund:

Spørg ikke, hvad vi skal gøre for økologien, men hvad økologien kan gøre for os?