Landbrugsstøtte, ja tak !

400 mia. kr. om året. Det er det, som EU’s fælles landbrugspolitik i runde tal koster om året. Og hvad får vi som borgere i EU for det enorme beløb, som svarer til næsten 40 procent af det samlede EU-budget?

Hm… Tja… Først og fremmest får tusindvis af landmænd i hele Europa glæde af pengene, som de får udbetalt med ganske få betingelser knyttet til dem. De skal bare holde jorden i ”god landbrugsmæssig drift”, som betyder, at markerne ikke må springe i skov eller ligge oversvømmet hen.

Hidtil har landbrugsstøtten ikke været til ret megen gavn for natur eller miljø i landbrugslandet. Der er i årenes løb blevet overført beskedne dele af det samlede EU-budget til natur-, miljø- og økologiinitiativer i de forskellige medlemslande. Men det er karakteristisk, at denne del af landbrugsstøtten skal suppleres med penge fra medlemslandenes egne kasser, og så bliver de grønne tiltag ikke til så meget. Undtagen i enkelte tilfælde, som i f.eks. i Storbritannien, hvor de har været gode til at finde på ordninger til gavn for naturen.

DN og de andre grønne organisationer har i årenes løb været meget kritiske overfor landbrugsstøtten. Den har understøttet industrilandbruget og ikke givet plads nok til naturværdierne på landet. Landmændene er blevet belønnet for at producere, ikke for at passe på naturen.

Men nu sker der noget. Måske… Det er i hvert fald gået op for EU-kommissionen og for de europæiske landbrugsministre, at skatteborgerne vil have noget for deres penge. Det mest brugte slogan i den forbindelse er: Fælles goder for fælles penge. Forstået på den måde, at det er OK, at landmændene modtager støtte, men pengene skal gå til tiltag, som der ikke kan tjenes penge på. F.eks. læhegn, dyrknings- eller sprøjtefri bufferzoner langs vandløb, søer, skove etc. eller afgræsning af øde egne i andre europæiske lande.

Det er tid til, at landmændene skal leve op til flere miljø-krav for at få udbetalt arealstøtten, lyder det i EU-kommissionens udspil til fremtidens EU landbrugspolitik. Og det støtter DN helt og fuldt. Vi er oven i købet på linje med den danske regering i denne sag. Den opmærksomme læser vil derfor i det næste års tid kunne se, at DN for en gangs skyld støtter den danske regering på et vigtigt område. Spørgsmålet er om vi kan politikerne i de andre landbrugslande med på miljøvognen.

Set fra DN’s synspunkt er det vigtigste, at det økologiske landbrug kan komme ind på linje med det øvrige landbrug og at det ikke bliver op til det enkelte EU-medlemsland at bestemme om økologien skal fremmes eller ej. Økologisk landbrug kan nemlig ophæve det kunstige skel mellem produktion og miljøbeskyttelse.

Den meste af miljødebatten på landbrugsområdet stiller en modsætning op mellem produktionen af mad og hensynet til miljøet. Men økologien kan begge dele. Den kan producere mad og foder og samtidig kan den levere ydelser på biodiversitet, vandmiljø, klima og husdyrvelfærd. Den kan ikke levere mirakelløsninger, men den kan levere en samlet pakkeløsning på de udfordringer, som landbruget står overfor.

I den kommende tid, når EU’s landbrugspolitik skal drøftes, er det derfor vigtigt at holde fast i kommissionens egne ideer og støtte at der bliver stillet høje miljøkrav til udbetalingen af de mange penge.

Med en sådan model er der god brug for en fælles europæisk landbrugspolitik. Også i lang tid fremover. For vi kan ikke lade markedet styre det hele alene.