Lad os tage landbrugsdiskussionen ud fra fakta

”Dansk korn er blevet så elendigt, at man ikke længere kan bage brød, brygge øl eller fodre svin med det. Proteinindholdet er for lavt og det skyldes, at danske landmænd ikke må bruge den mængde kvælstof, som planterne har brug for”.

Det er den historie Landbrug og Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, VKO og Liberal Alliance, hver på deres måde har bragt til torvs. Ifølge landmændene og de politiske partier er de danske miljøregler alt for, og unødvendigt, skrappe. Der skal noget mere kvælstof ud på markerne, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Man kan faktisk få det indtryk, at alle landbrugets problemer, inklusive den enorme gæld, skyldes de skrappe miljøregler. Og at alt ville blive lysegrønt igen, hvis bare de danske landmænd kunne få de samme regler at dyrke efter som vores naboer.

Tonen er blevet så skinger, at landbrugets hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, beskyldes af sine egne medlemmer for at være alt for blødsøden over for politikerne. Ifølge disse medlemmer er selv det at sætte sig ned og forhandle om miljøregler forræderi.

Gæld til halsen 
Det er bekvemt at skyde skylden for landbrugets problemer over på miljøreglerne. Mange landmænd står i gæld til halsen og risikerer at gå konkurs. Det er rigtig trist for dem og for deres familier. Det har bare ikke noget med miljøreglerne at gøre.

 Landbrugets rigtig store problem er gælden, som er fem– seks gange større end den årlige produktion. Når et relativt stort marked som det russiske lukker fra den ene dag til den anden kan det mærkes, når det hele i forvejen vakler. Der skal stilles skrappe miljøkrav til landbruget i Danmark.

Vi er Europas mest intensivt opdyrkede land, og på verdensplan indtager vi anden pladsen. 57 procent af Danmark bliver hvert år pløjet og gødet, og på de konventionelle marker bliver der også sprøjtet. Det betyder et stort pres på både natur og miljø. Vi dyrker også jord, der slet ikke egner sig til landbrugsproduktion, f.eks. langs vandløb.

Det er rigtigt, at proteinindholdet i korn er lavere nu end for 25 år siden. Det skyldes blandt andet miljøkravene. Men dansk korn er af høj kvalitet. Man kan bage brød og brygge øl af det. Det påviste Danmarks Radios program Detektor i sidste uge. Lars Løkke og Kristian Jensen fra Venstre var også blevet fanget ind af fortællingen om det dårlige korn og havde sammen med K og O lagt en række forslag frem, som skulle øge landbrugsproduktionen. Det blev heldigvis tilbagevist af bryggerier og bagerier.

Et argument, der også har bidt sig fast er, at kornet ikke egner sig til grisefoder, og at Danmark derfor må importere soja fra Latin Amerika. Det er ikke korrekt. Soja er en bælgplante, og proteiner i bælgplanter er anderledes end i korn. Derfor har det intet på sig, at de nuværende miljøregler har noget med foderimporten at gøre. Det er utroligt, at den historie har fået lov at leve så længe.

Hvis landmændene ønsker at bruge noget mere kvælstof til deres afgrøder, findes der en meget enkel opskrift. De skal bare dyrke noget mindre jord og prioritere de arealer, der er bedst til at dyrke afgrøder på. Der findes ikke for lidt gødning, men for store arealer.

Med Detektor-programmet i baghovedet håber jeg, at debatten om landbrugets produktionsforhold nu kan finde tilbage på et spor, hvor vi diskuterer fakta og ikke holdninger. Det er helt OK at ønske sig nogle mere lempelige miljøkrav, men lad os holde os til fakta, når vi debatterer.