Fødevareminister Karen Hækkerup overvejer i øjeblikket, om Danmark skal give grønt lys for import af en gensplejset type majs som indeholder et såkaldt
markør-gen, der er resistent overfor antibiotika.
Dette på trods af, at et flertal i Folketinget sagde klart nej i 2008, da en lignende sag blev drøftet.
Det er den store amerikanske bioteknologivirksomhed Monsanto, som har ansøgt EU om at få lov til at markedsføre deres gensplejsede majs i Europa. Danmark har indtil midt i oktober til at tage stilling til ansøgningen.
Hvis regeringen siger ja til denne ansøgning strider det mod de nuværende regeringspartiers holdning i 2008 til samme emne. Og det strider imod al sund fornuft.
Antibiotika-markøren i GMO-majsen kan nemlig være med til at forstærke det alvorlige problem med antibiotikaresistens, som er en stigende trussel mod vores sundhed. Antibiotika-resistente
bakterier er mere dødelige end almindelige bakterier, og problemet bliver mere og mere akut, fordi vi selv stopper os med antibiotika ved den mindste snue, og fordi især svinene i vores landbrugsproduktion bliver behandlet med store mængder antibiotika.
Resistensproblemet er nu blevet så alvorligt, at Storbritanniens øverste medicinaldirektør har advaret om, at antibiotikaresistens er blevet så udbredt,at det udgør en dommedags-lignende trussel, hvor selv små infektioner i fremtiden ikke vil kunne behandles.
Det er ikke klokkeklart om antibiotika-resistensen i majsen kan overføres til bakterier og dermed være med til at gøre det vanskeligere at behandle sygdomme hos mennesker.Men hvorfor løbe risikoen, når vi ikke behøver den form for planter i vores landbrugsproduktion?
Den antibiotikaresistente markør i GMO-majsen skal hjælpe i gensplejsningsprocessen. Der findes alternativer til den form for markør. Og der findes helt sikkert også alternativer til en GMO-majs, som ingen andre end Monsanto vil få glæde af.
tirsdag den 1. oktober 2013
fredag den 22. marts 2013
Økologi gør København mere lækker
Hvad har det nye nordiske køkken, cykelstier og økologi til fælles? De er med til at brande København som en af de mest hippe og cool byer i Europa lige nu. Hæderkronede medier, som tyske Der Speigel og britiske The Guardian falder i svime over vores hovedstad, hvor der er plads til det gode, grønne og moderne liv.
Dansk arkitektur og design har i årtier været internationalt kendt for at tage naturmaterialer og få dem til at optræde både tjekket og eviggyldige på en gang. Det er måske den største danske kvalitet, det med, at det tjekkede ikke bare betyder koldt og glat og syntetisk, men at det er muligt at forny sig med de materialer, der naturligt forekommer i ens omgivelser.
Det handler om kvalitet på alle niveauer: I maden, i måden vi arrangerer vores arbejde og vores privatliv på, i vores omgivelser. Kort sagt livskvalitet.
Økologien hænger tæt sammen med den tankegang og har en store del af æren for, at København rangerer blandt de byer i verden, hvor folk helst vil bo. Økologien forstået både som den måde, vi dyrker og forarbejder vores fødevarer på - og økologien forstået på den måde, vi passer på ressourcerne.
Det er i år 25-året for øko-mælk i Danmark og næste år bliver ø-mærket 25 år. Det er pænt lang tid, og det er indimellem gået langsomt med at få økologien til at fylde mere og udvikle sig. På en dårlig dag kan man godt spørge sig selv om det har været de mange år med slidsomt arbejde værd. Det spørger mine økologiske venner, heriblandt den nu tidligere formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard, sig indimellem om. Hvis vi går endnu 25 år ud i fremtiden og kigger tilbage, hvad er det så økologien har kunnet, som det konventionelle landbrug ikke ligeså godt kunne have gjort hen ad vejen? Økologi, som den bliver praktiseret i Danmark i dag redder ikke klimaet, naturen eller miljøet sådan lige på en studs. Og, hvad skal vi så bruge den til?
Det er her København kommer ind i billedet. Alt det, der gør København populær lige nu er på en eller anden måde hægtet op på en økologisk tankegang, som kun er mulig, fordi økologien som en virkelig driftsform, der producerer virkelige fødevarer eksisterer. Det totalt hypede nye nordiske køkken med Noma og Geranium i front baserer deres kogekunst på økologi, lokal oprindelse og årstiderne. Det bliver ikke altid formuleret så klart, men de ville ikke findes, hvis ikke økologien i mere end 25 år havde banet vejen for, at man på en gang kan være miljøvenlig, moderne og forkæle sig selv.
Så mens vi arbejder videre på, at økologien kan sætte sig positive præg på vores natur og klima - og hjælpe os til at bevare vores rene drikkevand, så kan vi glæde os over, at økologen og de økologiske landmænd med deres vedholdende arbejde har givet os alle sammen livskvalitet og gjort os mere ’lækre’ i omverdenens øjne.
Dansk arkitektur og design har i årtier været internationalt kendt for at tage naturmaterialer og få dem til at optræde både tjekket og eviggyldige på en gang. Det er måske den største danske kvalitet, det med, at det tjekkede ikke bare betyder koldt og glat og syntetisk, men at det er muligt at forny sig med de materialer, der naturligt forekommer i ens omgivelser.
Det handler om kvalitet på alle niveauer: I maden, i måden vi arrangerer vores arbejde og vores privatliv på, i vores omgivelser. Kort sagt livskvalitet.
Økologien hænger tæt sammen med den tankegang og har en store del af æren for, at København rangerer blandt de byer i verden, hvor folk helst vil bo. Økologien forstået både som den måde, vi dyrker og forarbejder vores fødevarer på - og økologien forstået på den måde, vi passer på ressourcerne.
Det er i år 25-året for øko-mælk i Danmark og næste år bliver ø-mærket 25 år. Det er pænt lang tid, og det er indimellem gået langsomt med at få økologien til at fylde mere og udvikle sig. På en dårlig dag kan man godt spørge sig selv om det har været de mange år med slidsomt arbejde værd. Det spørger mine økologiske venner, heriblandt den nu tidligere formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard, sig indimellem om. Hvis vi går endnu 25 år ud i fremtiden og kigger tilbage, hvad er det så økologien har kunnet, som det konventionelle landbrug ikke ligeså godt kunne have gjort hen ad vejen? Økologi, som den bliver praktiseret i Danmark i dag redder ikke klimaet, naturen eller miljøet sådan lige på en studs. Og, hvad skal vi så bruge den til?
Det er her København kommer ind i billedet. Alt det, der gør København populær lige nu er på en eller anden måde hægtet op på en økologisk tankegang, som kun er mulig, fordi økologien som en virkelig driftsform, der producerer virkelige fødevarer eksisterer. Det totalt hypede nye nordiske køkken med Noma og Geranium i front baserer deres kogekunst på økologi, lokal oprindelse og årstiderne. Det bliver ikke altid formuleret så klart, men de ville ikke findes, hvis ikke økologien i mere end 25 år havde banet vejen for, at man på en gang kan være miljøvenlig, moderne og forkæle sig selv.
Så mens vi arbejder videre på, at økologien kan sætte sig positive præg på vores natur og klima - og hjælpe os til at bevare vores rene drikkevand, så kan vi glæde os over, at økologen og de økologiske landmænd med deres vedholdende arbejde har givet os alle sammen livskvalitet og gjort os mere ’lækre’ i omverdenens øjne.
torsdag den 17. januar 2013
Hvad nu, hvis vi dyrkede menneske-mad i stedet for?
2013 bliver et spændende og vigtigt år for dansk natur. Til marts kommer Natur- og landbrugskommissionen med deres anbefalinger til, hvordan vi kan sikre en solid landbrugsproduktion og samtidig give bedre plads til naturen.
Det er en kæmpe udfordring at finde plads til naturen i verdens mest intensivt opdyrkede landbrugsland. Danmark er det land i verden, hvor den største del af arealet bliver pløjet, gødet og sprøjtet hvert år. Og samtidig bruger vi ca. 80 procent af landbrugsarealet til foder til vores husdyr og kun omkring ti procent af arealet til menneske-mad. Resten af markerne bruges til andre afgrøder som f.eks. græsfrø.
De to ting tilsammen gør, at der er meget lidt plads til naturen, at den natur, der er tilbage er i rigtig dårlig stand, og at en stor del af de kalorier, der produceres på de danske marker, bliver brugt til at mætte grise og køer i stedet for at mætte mennesker.
Nogle vil sige, at natur og landbrug er hinandens modsætninger. At jo mere natur vi har, jo mindre plads har vi til landbrug, og vi kan derfor mætte færre munde. Set med de briller kommer naturen til at stå i vejen for en ansvarlig landbrugsproduktion. Den tankegang vil jeg gerne gøre op med. Jeg tror nemlig, at lige præcis den anskuelse står i vejen for at se løsninger til glæde for både landbrug og natur.
Lad os derfor prøve at kigge på, hvad der ville ske, hvis vi producerede bare lidt færre svin og køer i de danske stalde.
Asien vil have kød
En del af krisen i landbruget ser endelig ud til at være overstået, og priserne på mange landbrugsprodukter er steget. I Asien vokser middelklassen og efterspørger mere kød og flere andre animalske produkter. Og det er vi rigtig gode til at levere i Danmark. Et nyt eksporteventyr af danske landbrugsvarer ser altså ud til at være lige om hjørnet, og vi må derfor regne med, at landbruget vil lægge pres på på politikerne for at få lov til at producere endnu flere grise og andre animalske produkter til eksport. Det vil øge presset på arealerne og dermed på naturen.
Det er en gængs opfattelse, at vi i Danmark - hvor vi har så god landbrugsjord- har en forpligtelse til at producere mad til den voksende verdensbefolkning. Det argument køber jeg ikke. Det er helt i orden, at man gerne vil være med til at tjene penge på at sælge svin til Asien. Men det har intet med social ansvarlighed at gøre. Det er slet skjult propaganda at pakke sin iver efter at tjene flere penge på eksportmarkederne ind i en medmenneskelig pakke af ansvarlighed overfor verdens sultende befolkning.
Hvis man virkelig skulle bekymre sig om de mange flere munde, der bliver at mætte i fremtiden, skulle man gøre noget helt andet. Lad mig vende tilbage til det faktum, at vi bruger 80 procent af vores areal til at producere foder til dyr. Reducerer vi det areal, vi bruger til at dyrke foderog i stedet dyrker mad, som kan spises af mennesker: Brødhvede, rug, havre, frugt, grønt, kartofler etc., så vil vi i fremtiden kunne mætte langt flere munde.
Mad til fire gange flere
I Danmarks Naturfredningsforening har vi kigget lidt på det, og et enkelt regnestykke viser, at dansk landbrug kan brødføde fire gange så mange mennesker, som i dag, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til køer og svin.
Når kornet bruges til husdyrfoder, som til sidst bliver til kød eller mælk og ost, får vi ca. 4,3 millioner kalorier ud af en hektar landbrugsjord. Men der sker et enormt tab af fødevarens energi i alle led af fødevareproduktionen, og når kornet først skal igennem dyrene, før det bliver til menneske-mad, så mister vi en masse af de værdifulde kalorier, som vi egentlig skulle leve af.
Hvis kornet i stedet bruges direkte til menneske-mad - for eksempel i brød og grød - giver det 17.5 millioner kalorier pr hektar jord. Vi kan altså få fire gange så mange kalorier ud af hver hektar landbrugsjord, hvis vi producer mad til mennesker i stedet for mad til dyr.På den måde kan vi alene her i Danmark dyrke mad til flere end 60 millioner mennesker, hvis hele landbrugsarealet blev brug til at dyrke mad direkte til mennesker.
Jeg spiser også selv kød,æg og ost, og selvfølgelig skal dansk landbrug stadig producere animalske produkter. Men jeg mener, det er vigtigt at gøre både politikere og forbrugere opmærksomme på, at foderproduktionen fylder 80 procent af landbrugsarealet. Hvis vi bare skubbede en lille smule til balancen og brugte lidt mindre areal til husdyrfoder og lidt mere af arealet til menneske mad, så ville vi være i stand til stadig at producere mad til lige så mange mennesker - og samtidig give mere plads til naturen.
Jeg ved godt, at det lige nu er de animalske produkter, der hiver penge hjem til Danmark. Og det bliver derfor også det dilemma, regeringen bør lægge deres kræfter i at løse: Hvordan skaber vi på samme tid et lukrativt landbrugserhverv, mad til mange flere mennesker og ikke mindst plads til naturen?
Det er en kæmpe udfordring at finde plads til naturen i verdens mest intensivt opdyrkede landbrugsland. Danmark er det land i verden, hvor den største del af arealet bliver pløjet, gødet og sprøjtet hvert år. Og samtidig bruger vi ca. 80 procent af landbrugsarealet til foder til vores husdyr og kun omkring ti procent af arealet til menneske-mad. Resten af markerne bruges til andre afgrøder som f.eks. græsfrø.
De to ting tilsammen gør, at der er meget lidt plads til naturen, at den natur, der er tilbage er i rigtig dårlig stand, og at en stor del af de kalorier, der produceres på de danske marker, bliver brugt til at mætte grise og køer i stedet for at mætte mennesker.
Nogle vil sige, at natur og landbrug er hinandens modsætninger. At jo mere natur vi har, jo mindre plads har vi til landbrug, og vi kan derfor mætte færre munde. Set med de briller kommer naturen til at stå i vejen for en ansvarlig landbrugsproduktion. Den tankegang vil jeg gerne gøre op med. Jeg tror nemlig, at lige præcis den anskuelse står i vejen for at se løsninger til glæde for både landbrug og natur.
Lad os derfor prøve at kigge på, hvad der ville ske, hvis vi producerede bare lidt færre svin og køer i de danske stalde.
Asien vil have kød
En del af krisen i landbruget ser endelig ud til at være overstået, og priserne på mange landbrugsprodukter er steget. I Asien vokser middelklassen og efterspørger mere kød og flere andre animalske produkter. Og det er vi rigtig gode til at levere i Danmark. Et nyt eksporteventyr af danske landbrugsvarer ser altså ud til at være lige om hjørnet, og vi må derfor regne med, at landbruget vil lægge pres på på politikerne for at få lov til at producere endnu flere grise og andre animalske produkter til eksport. Det vil øge presset på arealerne og dermed på naturen.
Det er en gængs opfattelse, at vi i Danmark - hvor vi har så god landbrugsjord- har en forpligtelse til at producere mad til den voksende verdensbefolkning. Det argument køber jeg ikke. Det er helt i orden, at man gerne vil være med til at tjene penge på at sælge svin til Asien. Men det har intet med social ansvarlighed at gøre. Det er slet skjult propaganda at pakke sin iver efter at tjene flere penge på eksportmarkederne ind i en medmenneskelig pakke af ansvarlighed overfor verdens sultende befolkning.
Hvis man virkelig skulle bekymre sig om de mange flere munde, der bliver at mætte i fremtiden, skulle man gøre noget helt andet. Lad mig vende tilbage til det faktum, at vi bruger 80 procent af vores areal til at producere foder til dyr. Reducerer vi det areal, vi bruger til at dyrke foderog i stedet dyrker mad, som kan spises af mennesker: Brødhvede, rug, havre, frugt, grønt, kartofler etc., så vil vi i fremtiden kunne mætte langt flere munde.
Mad til fire gange flere
I Danmarks Naturfredningsforening har vi kigget lidt på det, og et enkelt regnestykke viser, at dansk landbrug kan brødføde fire gange så mange mennesker, som i dag, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til køer og svin.
Når kornet bruges til husdyrfoder, som til sidst bliver til kød eller mælk og ost, får vi ca. 4,3 millioner kalorier ud af en hektar landbrugsjord. Men der sker et enormt tab af fødevarens energi i alle led af fødevareproduktionen, og når kornet først skal igennem dyrene, før det bliver til menneske-mad, så mister vi en masse af de værdifulde kalorier, som vi egentlig skulle leve af.
Hvis kornet i stedet bruges direkte til menneske-mad - for eksempel i brød og grød - giver det 17.5 millioner kalorier pr hektar jord. Vi kan altså få fire gange så mange kalorier ud af hver hektar landbrugsjord, hvis vi producer mad til mennesker i stedet for mad til dyr.På den måde kan vi alene her i Danmark dyrke mad til flere end 60 millioner mennesker, hvis hele landbrugsarealet blev brug til at dyrke mad direkte til mennesker.
Jeg spiser også selv kød,æg og ost, og selvfølgelig skal dansk landbrug stadig producere animalske produkter. Men jeg mener, det er vigtigt at gøre både politikere og forbrugere opmærksomme på, at foderproduktionen fylder 80 procent af landbrugsarealet. Hvis vi bare skubbede en lille smule til balancen og brugte lidt mindre areal til husdyrfoder og lidt mere af arealet til menneske mad, så ville vi være i stand til stadig at producere mad til lige så mange mennesker - og samtidig give mere plads til naturen.
Jeg ved godt, at det lige nu er de animalske produkter, der hiver penge hjem til Danmark. Og det bliver derfor også det dilemma, regeringen bør lægge deres kræfter i at løse: Hvordan skaber vi på samme tid et lukrativt landbrugserhverv, mad til mange flere mennesker og ikke mindst plads til naturen?
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
