torsdag den 17. januar 2013

Hvad nu, hvis vi dyrkede menneske-mad i stedet for?

2013 bliver et spændende og vigtigt år for dansk natur. Til marts kommer Natur- og landbrugskommissionen med deres anbefalinger til, hvordan vi kan sikre en solid landbrugsproduktion og samtidig give bedre plads til naturen.

Det er en kæmpe udfordring at finde plads til naturen i verdens mest intensivt opdyrkede landbrugsland. Danmark er det land i verden, hvor den største del af arealet bliver pløjet, gødet og sprøjtet hvert år. Og samtidig bruger vi ca. 80 procent af landbrugsarealet til foder til vores husdyr og kun omkring ti procent af arealet til menneske-mad. Resten af markerne bruges til andre afgrøder som f.eks. græsfrø.

De to ting tilsammen gør, at der er meget lidt plads til naturen, at den natur, der er tilbage er i rigtig dårlig stand, og at en stor del af de kalorier, der produceres på de danske marker, bliver brugt til at mætte grise og køer i stedet for at mætte mennesker.

Nogle vil sige, at natur og landbrug er hinandens modsætninger. At jo mere natur vi har, jo mindre plads har vi til landbrug, og vi kan derfor mætte færre munde. Set med de briller kommer naturen til at stå i vejen for en ansvarlig landbrugsproduktion. Den tankegang vil jeg gerne gøre op med. Jeg tror nemlig, at lige præcis den anskuelse står i vejen for at se løsninger til glæde for både landbrug og natur.

Lad os derfor prøve at kigge på, hvad der ville ske, hvis vi producerede bare lidt færre svin og køer i de danske stalde.

Asien vil have kød
En del af krisen i landbruget ser endelig ud til at være overstået, og priserne på mange landbrugsprodukter er steget. I Asien vokser middelklassen og efterspørger mere kød og flere andre animalske produkter. Og det er vi rigtig gode til at levere i Danmark. Et nyt eksporteventyr af danske landbrugsvarer ser altså ud til at være lige om hjørnet, og vi må derfor regne med, at landbruget vil lægge pres på på politikerne for at få lov til at producere endnu flere grise og andre animalske produkter til eksport. Det vil øge presset på arealerne og dermed på naturen.

Det er en gængs opfattelse, at vi i Danmark - hvor vi har så god landbrugsjord- har en forpligtelse til at producere mad til den voksende verdensbefolkning. Det argument køber jeg ikke. Det er helt i orden, at man gerne vil være med til at tjene penge på at sælge svin til Asien. Men det har intet med social ansvarlighed at gøre. Det er slet skjult propaganda at pakke sin iver efter at tjene flere penge på eksportmarkederne ind i en medmenneskelig pakke af ansvarlighed overfor verdens sultende befolkning.

Hvis man virkelig skulle bekymre sig om de mange flere munde, der bliver at mætte i fremtiden, skulle man gøre noget helt andet. Lad mig vende tilbage til det faktum, at vi bruger 80 procent af vores areal til at producere foder til dyr. Reducerer vi det areal, vi bruger til at dyrke foderog i stedet dyrker mad, som kan spises af mennesker: Brødhvede, rug, havre, frugt, grønt, kartofler etc., så vil vi i fremtiden kunne mætte langt flere munde.

Mad til fire gange flere
I Danmarks Naturfredningsforening har vi kigget lidt på det, og et enkelt regnestykke viser, at dansk landbrug kan brødføde fire gange så mange mennesker, som i dag, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til køer og svin.

Når kornet bruges til husdyrfoder, som til sidst bliver til kød eller mælk og ost, får vi ca. 4,3 millioner kalorier ud af en hektar landbrugsjord. Men der sker et enormt tab af fødevarens energi i alle led af fødevareproduktionen, og når kornet først skal igennem dyrene, før det bliver til menneske-mad, så mister vi en masse af de værdifulde kalorier, som vi egentlig skulle leve af.

Hvis kornet i stedet bruges direkte til menneske-mad - for eksempel i brød og grød - giver det 17.5 millioner kalorier pr hektar jord. Vi kan altså få fire gange så mange kalorier ud af hver hektar landbrugsjord, hvis vi producer mad til mennesker i stedet for mad til dyr.På den måde kan vi alene her i Danmark dyrke mad til flere end 60 millioner mennesker, hvis hele landbrugsarealet blev brug til at dyrke mad direkte til mennesker.

Jeg spiser også selv kød,æg og ost, og selvfølgelig skal dansk landbrug stadig producere animalske produkter. Men jeg mener, det er vigtigt at gøre både politikere og forbrugere opmærksomme på, at foderproduktionen fylder 80 procent af landbrugsarealet. Hvis vi bare skubbede en lille smule til balancen og brugte lidt mindre areal til husdyrfoder og lidt mere af arealet til menneske mad, så ville vi være i stand til stadig at producere mad til lige så mange mennesker - og samtidig give mere plads til naturen.

Jeg ved godt, at det lige nu er de animalske produkter, der hiver penge hjem til Danmark. Og det bliver derfor også det dilemma, regeringen bør lægge deres kræfter i at løse: Hvordan skaber vi på samme tid et lukrativt landbrugserhverv, mad til mange flere mennesker og ikke mindst plads til naturen?