tirsdag den 12. oktober 2010

Danmark har brug for en omvendt Dalgas

Enrico Dalgas, en af stifterne af Hedeselskabet, stod i spidsen, da den danske hede i 1800-tallet skulle opdyrkes, efter Sønderjylland var blevet overtaget af tyskerne. Han er derfor blevet symbol på den effektivisering af landbruget, der er fulgt lige siden. Og som i disse år eskalerer.

Forskellen på nu og dengang er imidlertid, at vi i dag ved langt mere om de konsekvenser, det voksende landbrug har for miljø og natur.

Det er derfor tid til at vende Dalgas om – at lave en omvendt Dalgas, hvor vi tager noget af den danske landbrugsjord ud af drift. Gevinsten vil være en natur, der hænger bedre sammen og et vandmiljø, der er beskyttet mod både sprøjtegifte og næringsstoffer. Desuden vil klimabelastningen fra landbruget falde markant - og binde en masse kulstof i jorden. Og det danske landskab vil rustes bedre til at klare den ekstra nedbør og det stigende grundvand, der følger med klimaforandringerne.

Dygtige landmænd
Vi har været meget dygtige til at skabe landbrugsjord, hvor der ikke var noget. Enten ved at dyrke heden op, som oprindeligt fyldte 40 procent af Jylland, ved at dræne og tørlægge jord langs vandløb og søer - eller ved at lave store indvindingsprojekter som for eksempel Lammefjorden.

Det har givet os masser af landbrugsjord. Men det har også gjort landskab og natur fattigere. Og de senere år har vi fået øjnene op for, at den intensive brug af jorden betyder, at der bliver vasket alt for mange næringsstoffer ud i vandmiljøet, og at klimabelastningen fra landbruget er stor.

Landbrugsjorden fylder næsten to tredjedele af hele landets areal, og 93 procent af arealet bliver pløjet hvert eller hvert andet år. Det er verdensrekord i intensitet. Ingen andre lande pløjer så stor en del af deres jord hvert år. Det er selvfølgelig en god grund til. Vi har afsindig god jord i Danmark, og vi har et godt forhold mellem temperatur og nedbør. Derfor har der været bønder i Danmark i mange tusinde år.

Det tætte forhold til jorden har gjort os til et velstående land. Det er der ingen tvivl om. De danske bønder har været gode til at sætte viden om til handling, og vi har i mange år dyrket langt mere, end vi selv kunne spise. Derfor har vi kunnet eksportere fødevarer til store dele af kloden. Det er især køer og grise, landbruget tjener sine penge på - og mere end 80 procent af landbrugsarealet bliver brugt til at lave foder til dyrene.

Ikke uden omkostninger
Men det har sine omkostninger at sætte ploven i jorden i det omfang. Der sker en stor påvirkning af naturen, særligt lige når man begynder at dyrke den. Man går fra en tilstand, hvor eksisterende næringsstoffer i jorden opretholder en naturlig cyklus - til at tilføre store mængder gødning hvert år. Denne gødning bliver liggende i jorden efter høst, og overskuddet bliver udvasket og forurener vores åer og vandløb – og i sidste ende vores grundvand.

I de seneste 25 år er der kommet stadig mere fokus på landbrugets miljøproblemer. Man har indført en række regler for at dæmme op for især udvaskningen og fordampningen af kvælstof fra landbruget: Større gylletanke, bestemte tidspunkter for udbringning af gødningen, vintergrønne marker, kvælstofkvoter etc.

Alle de øvelser, der har hjulpet alt, alt for lidt, kan erstattes af en omvendt Dalgas. Den største effekt ville være at tage jord ud af drift. Man kan nøjes med 15 procent af landbrugsarealet, hvis man bare får fat i de rigtige arealer.

4 kommentarer:

  1. Kære Rikke,

    Det var nu ikke Dalgas, der opdyrkede heden. Det foregik helt overvejende i årene 1830-60, mens Hedeselskabet først blev stiftet i 1866. Tænk bare på H.C. Andersen-citatet fra "Jylland mellem tvende have" - linjerne "Skynd dig, kom, om føje år, heden som en kornmark står" - de er skrevet i 1859...
    På samme måde er det også en myte, at Dalgas nogensinde skulle have udtalt de ellers så berømte ord "Hvad udad tabes, skal indad vindes".
    Dalgas var manden, der om nogen stod for skovplantning på den allerede opdyrkede hede. Og så gennemførte han en række imponerende engvandingsanlæg, hvoraf det største stadig kan ses ude ved Arnborg...

    Den, der ikke kender historien, vil næppe kunne ændre fremtiden...

    Alt dette kan du læse i min store bog "Det Tabte Land"...

    Vh
    Kjeld Hansen

    SvarSlet
  2. Danmark, hele det danske folk og vores natur, har brug for at landbruget giver os det vi efterspørger. Det er ikke nødvendigvis madvarer til 30 mil. mennesker, (landbrugseksporten er ikke længere afgørende for Danmarks økonomi), men i højere grad landskaber med natur og oplevelser. Vi vil gerne kunne bekræftes i vores opfattelse af at leve i et rigt land med overskud, også når vi forlader byzonen (en gang i fremtiden). Vi bliver sgu ikke glade af at se engen pløjet op, fordi køerne alligevel kun bliver fodret i stalden, se brændenælderne vokse sig meterhøje i grøftekanten fordi grisegyllen også ender der, eller se kg-prisen på fisk være 6 gange hejre en på frikadellefars, fordi vores havmiljø er ødelagt af kvælstof fra landbruget. Derfor har du ret i at landbruget skal ændre fokus. Jeg tror ikke at Dalgas er det rette forbillede, hverken positivt eller negativt. Det er helt andre der skal på hylden. Feks. Wilhjelmudvalgets og Naturrådets anbefalinger, som har sovet tornerosesøvn siden 2001.

    Mvh Lars Maltha

    SvarSlet
  3. Det er en god artikel Rikke Lundsgård har skrevet, med mange vigtige pointer. Èn ting savner jeg dog - nemlig nedslidningen af kulturlandskabet, nedslidningen af fortidsminderne både over og under jorden - de synlige og ikke synlige fortidsminder. På grund af den intensive landbrugsdrift med større og større maskiner, der pløjer dybere og dybere er mange fortidsminder forsvundet og vil forsvinde inden for en overskuelig fremtid. Og der er INGEN naturgenopretnings projekter der vil kunne genskabe de engang tabte fortidsminder.

    SvarSlet
  4. Kære Kjeld og Lars.
    Tak for jeres kommentarer og korrektiver.
    I DN er vi godt klar over, at Dalgas hverken er et forbillede eller ophavsmanden til de berømte ord om "udad og indad". Han er bare blevet et symbol på den misere, som I begge to har kæmpet imod i årevis - nemlig at landbruget fylder for meget i Danmark.

    Derfor prøvede jeg med få ord at opsummere, hvad det er, der er på spil, og hvad vi skal gøre.
    Jeg tror vi er enige.

    Venlig hilsen
    Rikke

    SvarSlet