Økologien er en kæmpesucces i Danmark i forhold til andre lande. Det er der mange gode grunde til. Men skal vi videre mod en fordobling af økologiarealet, som er regeringens ambition (og gerne meget længere end det), så skal to ting laves grundlæggende om:
1. Økologien
skal ikke længere kun være en sag for Fødevareministeriet
2. Markedet
skal ikke være den eneste drivkraft.
Økologi kan bidrage til andet og mere end
fødevareproduktion. Den økologiske driftsform er den eneste, der på en gang
både ekstensiverer (ingen kemi og flere forskellige afgrøder) og intensiverer
med viden og håndværk.
Landbrugets modstand mod miljøregulering har sin rod i,
at det føles som restriktioner på produktionen og dermed indtjeningen.
Økologerne, derimod, har gjort miljøkrav til en styrke: Ved at dyrke jorden
mere skånsomt får man et brand, der
kan markedsføres til en merpris.
Verdens største øko-forbrug
Danmark er helt i front, når det gælder økologi. Vi har
verdens største økologiske forbrug per indbygger. Det har kunnet lade sig gøre
gennem de seneste 25 år – siden det røde Ø blev indført, fordi erhvervet og
staten har samarbejdet. Erhvervet har gjort det, de er gode til: Produktion,
produktudvikling, implementering af ny viden. Staten har gjort det, den er god til: Regler, kontrol, administration. Det har givet økologien en hel enestående
position i den danske befolkning. Ø-mærket er kendt og respekteret.
Men nu er det på tide, at Staten udvider sit engagement i
økologien. For hvorfor er det
kun Fødevareministeriet, der har været involveret i udvikling af økologien.
Hvor er Miljøministeriet, når det gælder økologiens rolle i at få reduceret
landbrugets forbrug af sprøjtegift, i beskyttelsen af drikkevandet og naturen?
Hvor er Klima- og Energiministeriet, når det gælder det uudnyttede potentiale,
der ligger i økologiens evne til at bidrage til reduktion af klimabelastningen?
Hvor er Erhvervs- og Vækstministeriet, når det gælder økologiens bidrag til at
skabe vækst, eksport og arbejdspladser? Hvor er Sundhedsministeriet, når det
gælder om at undersøge og understøtte sammenhængen mellem ordentlig mad og god
folkesundhed? Hvor er Undervisningsministeriet, når det gælder at skabe nogle
ordentlige uddannelser på landbrugsskolerne, så eleverne ikke bare lærer mere
af det samme, men også får et kvalificeret bud på en driftsform med fremtiden
for sig? Og så videre.
Mange politikere, organisationer og topfolk i Landbrug og
Fødevarer ser økologien, som en lille kuriøs niche, der ikke kan klare sig
selv. Men økologien er tværtimod en udviklingsstrategi for hele det danske
landbrug og for mange aspekter af det danske samfund:
Spørg ikke, hvad vi skal gøre for økologien, men hvad
økologien kan gøre for os?