2013 bliver et spændende og vigtigt år for dansk natur. Til marts kommer Natur- og landbrugskommissionen med deres anbefalinger til, hvordan vi kan sikre en solid landbrugsproduktion og samtidig give bedre plads til naturen.
Det er en kæmpe udfordring at finde plads til naturen i verdens mest intensivt opdyrkede landbrugsland. Danmark er det land i verden, hvor den største del af arealet bliver pløjet, gødet og sprøjtet hvert år. Og samtidig bruger vi ca. 80 procent af landbrugsarealet til foder til vores husdyr og kun omkring ti procent af arealet til menneske-mad. Resten af markerne bruges til andre afgrøder som f.eks. græsfrø.
De to ting tilsammen gør, at der er meget lidt plads til naturen, at den natur, der er tilbage er i rigtig dårlig stand, og at en stor del af de kalorier, der produceres på de danske marker, bliver brugt til at mætte grise og køer i stedet for at mætte mennesker.
Nogle vil sige, at natur og landbrug er hinandens modsætninger. At jo mere natur vi har, jo mindre plads har vi til landbrug, og vi kan derfor mætte færre munde. Set med de briller kommer naturen til at stå i vejen for en ansvarlig landbrugsproduktion. Den tankegang vil jeg gerne gøre op med. Jeg tror nemlig, at lige præcis den anskuelse står i vejen for at se løsninger til glæde for både landbrug og natur.
Lad os derfor prøve at kigge på, hvad der ville ske, hvis vi producerede bare lidt færre svin og køer i de danske stalde.
Asien vil have kød
En del af krisen i landbruget ser endelig ud til at være overstået, og priserne på mange landbrugsprodukter er steget. I Asien vokser middelklassen og efterspørger mere kød og flere andre animalske produkter. Og det er vi rigtig gode til at levere i Danmark. Et nyt eksporteventyr af danske landbrugsvarer ser altså ud til at være lige om hjørnet, og vi må derfor regne med, at landbruget vil lægge pres på på politikerne for at få lov til at producere endnu flere grise og andre animalske produkter til eksport. Det vil øge presset på arealerne og dermed på naturen.
Det er en gængs opfattelse, at vi i Danmark - hvor vi har så god landbrugsjord- har en forpligtelse til at producere mad til den voksende verdensbefolkning. Det argument køber jeg ikke. Det er helt i orden, at man gerne vil være med til at tjene penge på at sælge svin til Asien. Men det har intet med social ansvarlighed at gøre. Det er slet skjult propaganda at pakke sin iver efter at tjene flere penge på eksportmarkederne ind i en medmenneskelig pakke af ansvarlighed overfor verdens sultende befolkning.
Hvis man virkelig skulle bekymre sig om de mange flere munde, der bliver at mætte i fremtiden, skulle man gøre noget helt andet. Lad mig vende tilbage til det faktum, at vi bruger 80 procent af vores areal til at producere foder til dyr. Reducerer vi det areal, vi bruger til at dyrke foderog i stedet dyrker mad, som kan spises af mennesker: Brødhvede, rug, havre, frugt, grønt, kartofler etc., så vil vi i fremtiden kunne mætte langt flere munde.
Mad til fire gange flere
I Danmarks Naturfredningsforening har vi kigget lidt på det, og et enkelt regnestykke viser, at dansk landbrug kan brødføde fire gange så mange mennesker, som i dag, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til køer og svin.
Når kornet bruges til husdyrfoder, som til sidst bliver til kød eller mælk og ost, får vi ca. 4,3 millioner kalorier ud af en hektar landbrugsjord. Men der sker et enormt tab af fødevarens energi i alle led af fødevareproduktionen, og når kornet først skal igennem dyrene, før det bliver til menneske-mad, så mister vi en masse af de værdifulde kalorier, som vi egentlig skulle leve af.
Hvis kornet i stedet bruges direkte til menneske-mad - for eksempel i brød og grød - giver det 17.5 millioner kalorier pr hektar jord. Vi kan altså få fire gange så mange kalorier ud af hver hektar landbrugsjord, hvis vi producer mad til mennesker i stedet for mad til dyr.På den måde kan vi alene her i Danmark dyrke mad til flere end 60 millioner mennesker, hvis hele landbrugsarealet blev brug til at dyrke mad direkte til mennesker.
Jeg spiser også selv kød,æg og ost, og selvfølgelig skal dansk landbrug stadig producere animalske produkter. Men jeg mener, det er vigtigt at gøre både politikere og forbrugere opmærksomme på, at foderproduktionen fylder 80 procent af landbrugsarealet. Hvis vi bare skubbede en lille smule til balancen og brugte lidt mindre areal til husdyrfoder og lidt mere af arealet til menneske mad, så ville vi være i stand til stadig at producere mad til lige så mange mennesker - og samtidig give mere plads til naturen.
Jeg ved godt, at det lige nu er de animalske produkter, der hiver penge hjem til Danmark. Og det bliver derfor også det dilemma, regeringen bør lægge deres kræfter i at løse: Hvordan skaber vi på samme tid et lukrativt landbrugserhverv, mad til mange flere mennesker og ikke mindst plads til naturen?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Jeg spiser selv kød og æg (økologisk) men meget lidt og i perioder slet ingen. Man kan sagtens klare sig fint uden, og det kan asiater også lære. I går så jeg en hare. Der kan godt gå flere år uden at jeg ser en. Trist. Naturen har trange kår. Ville gerne undvære kød helt, hvis det kunne bringe naturen tilbage.
SvarSletEn væsentlig problematik at få drøftet. Kæmpemarkerne med monokulturer levner ikke meget plads til andre levende væsner og ofte spøjtes det også intenst. Det er et sørgeligt syn.
SvarSletHer og nu kan omlægning til økologisk drift være en mulighed for at lette trykket på naturen og det giver et stykke hen ad vejen bedre dyrevelfærd. Der skal nytænkning til og det hjælper ikke at lave mere af det, der i forvejen ikke duer. Det er ikke et spørgsmål om at spise kød eller ikke, men et spørgsmål om at drive landbrug i respekt for vores allesammen miljø, drikkevand og vandmiljø og så behandle dyrene ordentlig.
Udbud og efterspørgsmål går hånd i hånd. Sålænge folk spiser så meget kød som vi gør i Danmark, vi er det land i verden der spiser mest kød, ja så er det rimelig svært at få lettet trykket på naturen, som skal nå at følge med pga al den fodder til dyrene, og hvis vi ikke selv dyrker det, så er det på bekostning af amazonskoven som skal fælles for at få dyrket sojabønner til vores danske svin. Så det er altid en dårlig forretning!!
Sletefterspørgsel
SletHvorfor skal vi eksportere kød til Asienn når vi selv importerer kød fra Tyskland og Argentina? Der er noget som ikke helt hænger sammen dér! Ansvarlighed ligger vel også i, at kunne forsørge sig selv med kvalitet, før vi vil til at forsørge andre med kvantitets-produkter.
SvarSletVi kunne netop også bruge noget at jorden til at dyrke flere frugter - som vi gjorde for 50 år siden - så vi ikke skulle importere økologiske pærer fra Argentina og æbler fra Italien. Lad os få gang i frugtplantagerne; kirsebær, blommer, æbler, pærer, solbær, ribs, stikkelsbær osv. Det ville også gavne fuglelivet og insektlivet . ikke mindst bierne - betragteligt. Alt naturligvis økologisk <3
SvarSletDet er der fornuftig perspektiv i. Det giver megen glæde til mange og smukt er det også. Mange insekter er tilknyttet træernbe og så kommer fuglene til og i den sidste ende har både vi og dyrene glæde af frugterne. Jeg har lige været ude at fodre med æbler. Jeg kan love jer, det gør lykke.
SletLyder godt i mine øre ;) Man kan selv gøre noget ved at stoppe efterspørgelsen på kød, mælk og æg.
SletJa, "lige nu er det de animalske produkter, der hiver penge hjem til Danmark"! Svinekød, mælkeprodukter og mink! Men hvem siger, at vi ikke kan omstilles til anden produktion? - Kender en landmand, der har forladt ideen on frilandsgrise og nu dyrker grøntsager i stor stil :-) Og skal vi overhovedet leve af at producere landbrugsvarer til hele verden med tiltagende ødelæggelse af vores natur til følge?
SvarSletDen økologiske nødvendighed !
SvarSletDet er ikke muligt i fremtiden at drive landbrug med traditionelle metoder - naturen kan ikke tåle det - vi vilo stå overfor et massivt krav fra offentligheden i takt med at ngo'erne får oplyst om landbrugets svineri - og ødelæggelse af vort miljø - Det er neandethaler-tænkning at investere i produkter som mejeriprodukter og industrisvinekød al den stund markedet er mættet af billige fødevare fra Polen - Kina og Balticum - Vi skal ikke føde verdenen - det skal de selv -
Det er grotesk at vi udpiner landbrugsjord i u-landene for at kunne importere dårlige og billige fødevare til de selv same lande - Lad dem selv. Det kan de bedst - De er nemlig ret dygtige til at forsyne sig selv.
Dansk Landbrug må omstille sig til et marked, der råber på økologiske produkter - alle undersøgelser viser at disse produkter giver rigtige tal på bundlinien.
Jens Fisker
www.himmelhavet.dk
eksportere - sorry
SvarSletJeg synes jeg læste i "Sådan ligger landet", at der strengt taget ikke var god økonomi i industrilandbrug. Så måske de er penge den animalske produktion hiver hjem statsstøtte fra EU?
SvarSletHvorom alt er, så skal den slags ikke gøres op i penge. Vi skal begynde at spise meget mindre kød og det må DN gerne føre kampagne for og inspirere til.
Her en gratis vegetarisk kogebog til at komme igang: http://anima.dk/pdf/gr%C3%B8ngl%C3%A6de_web.pdf
Skyd nu ikke alle køerne i en bestræbelse på at fjerne den animalske produktion i dk. HVad skulle vi så bruge til at pleje og passe vores heder, overdrev, enge m.m. hvor kreaturer er en nødvendighed??. P.t. er det et stort problem at finde dyr nok til disse pleje tiltag, fordi det ikke er rentabelt for dyreholder at have dyrene, da der dels er en masse papirbøvl, og at dyrene ikke tager nok på og må tilskudsfodres for at holde pengene hjemme på dyrene når de skal slagtes.!!!
SvarSletMeget bedre hvis man kunne markedsfører denne type animalske produkter som naturkød, så vi kan få plejet vores naturarealer.
Grib chancen og køb et af de mange små landbrug som er til salg. Lad arealet "springe ud som natur", dyrk grøntsager til eget brug og hold måske et par husdyr. Gør selv noget ved det i stedet for blot at snakke om det!
SvarSletOg så giver det ikke mening at producerer noget som forbrugerne ikke vil købe. Idag produceres der f.eks. langt mere økologisk mælk end der kan sælges - så der er rigeligt til alle som ønsker det.
Søren Damsbo.
Helt enig med Søren. Fødevarer skal produceres så tæt på forbrugeren som muligt, hvis vi skal spare omkostninger og skåne miljøet.
SvarSletEksotiske frugter har på denne årstid "forbrugt" mere energi end de repræsenterer ernæringsmæssigt, og mange af dem rådner op inden de bliver spist.
Det er utåleligt at folk kan kommentere her på blocken - uden at angive sit navn - stop denne udemokratiske adførd.
SvarSletDet sidste EU-budget medfører nogen nedskæring af landbrugsordningerne, hvilket som sådan er positivt.
SvarSletHvis vi skal ændre tingene i bæredygtig retning er der ingen vej udenm: en væsentlig omlægning fra animalsk til vegetabilsk produktion.
Hertil er afgørende: fuld implementering af forureneren-betaler-princippet også for landbruget. Det har gjaldt for industrien i vid udstrækning i mange år, og opfattes nu som en selvfølge.
Måske den aktuelle hestekøds-skandale hjælper lidt til også, fordi folk mister tillid til det industrialiserede husdyrbrug.
I øvrigt synes jeg da også, at folk skal stå grem med navn. - Jeg har altid gjort det.
Natur- og miljøhilsner
Poul Evald - formand DN-Albertslund
Jeg møder mange venlige og fornuftige landmænd når jeg er på feltarbejde som biolog óg får tit en god snak med dem.
SvarSletMange af dem tager sig til hovedet over den måde landbrugsproduktionen er skruet sammen på, over den de vilkår de har, hvor den miljøbelastende og ubæredygtige produktion favoriseres. - Jeg er tidligere kommet med eksemplet med dyrkning af majs, som eksporteres til tyske biogasanlæg. Det kan langt bedre betale sig end at dyrke foderkorn, for slet ikke at tale om brødkorn. - Ideen med bioforgasning var jo netop, at den skulle udnytte gødning or restprodukter fra produktionen. Men her kan det p.g.a. tåbelige EU-regler bedre svare sig at dyrke direkte til bioforgasning.
Det brude belønnes at producere bæredygtigt og miljørigtigt, fordi man herved sparer samfundet, os alle sammen, for udgifter til at rydde op efter den natur- og miljøuvenlige produktion. Men det er det modsatte, der er tilfældet.
Problemet er ikke den enkelte landmand. Der findes mange fornuftige og ansvarlige og desværre også en del uansvarlige og skrupelløse.
Problemet er, at hver gang, der kommer et lille pip, et forslag om bare et begrænset tiltag, ned nedsætter belønningen for at producere natur- og miljøfjendsk, så længe der er noget, der ikke er til kortsigtet økonomisk for del for landbruget, så er landbrugets organisationer på pletten! - Det har et veludviklet lobbyapparat, der er i stand til at sabotere de fleste tiltag til gavn for natur og miljø, selv de mindste.
Vi får se, om det lykkes dem at få saboteret randzonerne. Sandsynligheden er vel ca. 50 pct. Men dog ikke mere.
Og problemet er især den alt for store og disharmoniske svineproduktion, der producerer næringsstoffer, som naturen skal omsætte, svarende til næsten 30 mio. personæktivalenter. - Og nu er man begyndt at lobbye for at få lov til udvide den yderligere! - Uden nogen form for modydelser i form af hensyn til natur og miljø på dette og andre områder vel at mærke.
Omkostningerne for natur og miljø skal pålignes varens pris, så det bliver meret dyrere at producere ubæredygtigt. Den økolgiske produktion skal begunstiges svarende til den mindre belastning, den giver natur og miljø. Det vil være et væsentligt skridt en den rigtige retning.
Og sidst men ikke mindst skal den politiske magt, folketinget, være sig sit ansvar bevidst og få etableret en statslig naturfond og vedtaget en forpligtende Naturplan Danmark.