søndag den 12. december 2010

Ny opskrift på dansk landbrug

Landbruget er i en voldsom krise i øjeblikket. Tilsammen skylder de danske landmænd 350 milliarder kroner væk. Det gør de, fordi der er blevet handlet landbrugsjord til priser, som slet ikke hænger sammen med den værdi, der kan skabes på jorden i form af korn. Og fordi der er blevet investeret i stalde til husdyr, som er en underskudsforretning.

Og så har en en del landmænd leget med friværdien og spekuleret i valuta - med store tab til følge. Senest viste beregninger, at danske landmænd mindst har tabt 6 mia. kroner på at spekulere i schweizerfranc.

Den dårlige økonomi skyldes også, at kød, mælk og korn henter for få penge hjem til landmanden. For eksempel giver en liter mælk mindre i kroner og øre end for 12 år siden. Det er heldigvis ved at vende nu.

Den eneste opskrift landbruget har kendt til i mange år er, at når der skal tjenes flere penge, så skal den enkelte gård være større, og der skal investeres endnu mere. Men grænsen for de såkaldte stordriftsfordele er nået for længst.

Dårlige råd
Desværre har landbruget søgt råd hos folk, som bare har troet, at det kunne blive ved med at buldre derudaf. Landbrugets egne konsulenter, såvel som banker og kreditforeninger, har været alt for dårlige til at hjælpe landmanden med at skabe værdi. I stedet har man hjulpet ham med at bruge penge.

Det er rigtig, rigtig trist.

I Information var der for nogle uger siden et interview med et ungt landmandspar, som havde en enorm svineproduktion på adskillige gårde. De bandt penge i hver en kuperet grisehale, de sendte til slagteriet. Deres eneste ønske var at komme ud af erhvervet på en værdig måde. Altså på en måde, der gjorde, at de kunne komme videre i livet.

Men i stedet for at rase på bankerne og kreditforeningerne, som er nogle af de få, der tjener penge på landbruget i øjeblikket, så retter landmænd skytset mod miljøkravene. Både miljøministeren, fødevareministeren, landbrugets egne topfolk og selvfølgelig folk som DN, Økologisk Råd er skydeskive, når landmændene står på fallittens rand.

Igennem alle de år, hvor landbruget har været reguleret af hensyn til miljøet, dvs. siden midten af 1980’erne, har der været protester, hver gang en vandmiljøplan eller en pesticidhandlingsplan blev vedtaget. Når der blev indført grænser for, hvor mange husdyr man måtte have i staldene i forhold til den jord, der skulle spredes gødning på. Når der blev sat mål for hvor mange gange giftsprøjten måtte køre over markerne. Hver gang har det lydt, at det ville lægge gift ud for landbruget.

Mere mælk og flere grise
Men miljøkravene har ikke ligget landbruget til last. Nærmest tværtimod. Kravene har skærpet opmærksomheden på ressourceforbrug og været med til at gøre de danske landmænd til de førende på både planteavl og husdyrhold. Der er sket en kolossal stigning i den danske landbrugsproduktion, og det enkelte landbrug er bare blevet større og større. Der løber dobbelt så meget mælk gennem køernes yver som for 25 år siden. Svineproduktionen er steget fra 15 millioner svin pr. år til over 25 millioner. Og på trods af en halvering i brugen af kunstgødning og et lavere gødningsniveau pr. hektar, ligger udbytterne for korn på samme niveau som for 20 år siden. Det er alt sammen sket i en periode, hvor vi heldigvis har fået øjnene op for, hvor meget der skal ryddes op på landet.

I øjeblikket er det den såkaldte Grøn Vækst plan, som regeringen vedtog sidste år, og vand- og naturplanerne, som vi har forpligtet os internationalt til at følge, der får landmændene op i det røde felt. Især landmændene omkring Limfjorden og langs andre følsomme vandområder er i oprør. Det vil ødelægge alt, lyder det.

Men fald ned, får jeg lyst til at sige, for disse krav er sendt som manna fra himlen. De afleder nemlig opmærksomheden fra den forfærdelige økonomiske klemme, landmændene selv har sat sig i. Når landmændene nu raser mod politikerne, som i virkeligheden passer deres job og beskylder de grønne organisationer for at ville landbruget det ondt. Ja, så er opmærksomheden ledt væk for egen skyld i gælden.

Fra min egen stol her i Danmarks største grønne organisation kan jeg svare: Vi vil rigtig gerne landbruget det godt. Det skal bare ikke gå ud over miljøet, at landbruget er faldet i en skræmmende gældsfælde. I stedet for at rase mod miljøkrav burde landbruget afsøge mulighederne for at omlægge produktionen i en, på alle måder, mere bæredygtig retning.

11 kommentarer:

  1. udmærkede betragtninger. Når nu landbruget er så presset uden udsigt til, at det bliver bedre foreløbig, har DN-sammen med andre grønne organisationer-en oplagt mulighed for at komme med løsninger på krisen. Den i øvrigt rigtige kritik er anviser ingen vej ud af miseren. Jo, økologi, men da det har lange udsigter, må vi se på løsninger inden for det konventionelle landbrug. DN bør lave en detaljeret opskrift på, hvorledes landbruget kommer på rette vej. En opskrift, som selv landbruget vil opfatte som fornuftig eller i det mindste har visse elementer, som landbruget opfatter som fornuftige. Det kan måske danne basis for konstruktive kontakter, som kan udvide den fælles platform.

    SvarSlet
  2. Rikke Lundsgaard skriver: "I stedet for at rase mod miljøkrav burde landbruget afsøge mulighederne for at omlægge produktionen i en, på alle måder, mere bæredygtig retning."
    Det kan man ikke være uenig i - men hvad går det ud på? Hvis du skriver Økologi, så forklar lige hvad vi skal skille op med alle de fejlinvesteringer der er foretaget i industrilandbruget.

    SvarSlet
  3. Hvad skal vi stille op med alle de tvangsaktioner:
    http://www.tv2fyn.dk/article/268080?autoplay=1
    Renten skal bare stige ½ til 1%

    SvarSlet
  4. En lille hjælp til de betrængte landmænd omkring det Sydfynske Øhav kunne være oprettelsen af en nationalpark. De landmænd m/k som ønskede det kunne så få tilskud til omlægning til en mere bæredygtig produktion, til kompensation for udlægning af naturområder etc. Desværre ser de fleste ikke mulighederne. De virker skræmte og handlingslammede . . . .

    SvarSlet
  5. Kære Rikke Lundsgaard.
    Det er et skrækscenarie, du her opruller.
    Det har jeg faktisk ventet på i mange år.
    Har aldrig kunnet forstå, hvordan vores nabo kunne låne penge til udvidelser, bygning af nye stalde, nedrivning af gamle do., opkøb af naboejendomme, omlægning af vej for at grisene ikke skulle udsættes fra smitte fra f. eks forbipasserende grisetransporter, dræning af lavtliggende arealer, opfyldning af lavtliggende arealer til bygning af de nye stalde osv. osv. For 2 år siden købte han så vores gennem over 30 år økologisk drevne gård + vores mose - til fantasipris - rev det meste af indmaden i vores stuehus ned og byggede om - han ville selv bo der, fordi der var så naturskønt - med sø og rådyr i haven. Hans gamle stuehus ville han bruge til de ansatte - folk fra østlandene. Eller evt. kommende kompagnoner?
    Og alt dette foregik i et område, der af amtet oprindeligt var udlagt som drikkevandsreservoir, fordi vandet var fri for pesticider. Et område med å, moser og enge, men også højtliggende, bakkede hede- og skovarealer. Det blev desværre opgivet.
    Jeg virker måske lidt bitter, det er jeg ikke længere, måtte bare opgive kampen mod giganterne og vores livsdrøm om et liv i overensstemmelse med naturen.
    Du skal ikke have medlidenhed med os, nu bor vi i sommerhus på en delvist fredet hede tæt ved havet, med rådyr og fasaner lige udenfor vinduerne. Her bliver der ikke spredt gylle eller gået på jagt.
    Men jeg tænker meget på alle de sårbare og bevaringsværdige områder i Danmark, der bliver opædt af pengemaskinen.

    SvarSlet
  6. Helt enig i de betragtninger som fremföres af RL.

    Landbruget har i mange år eksternaliseret omkostninger til det övrige samfund. Eksempelvis pesticiderester i drikkevand, overgödning og deraf iltsvin og medfölgende fiskedöd, dyrkning af marginaljord som presser fauna og dyreliv, landbrugsmaskiner som färdes på den infrastruktur som näppe er bygget for disse enorme maskiner er alle nogle af de eksempler på omkostninger som landbruget påförer samfundet - nu eller senere.

    Dog kan man väre urolig for at landbrugsorganisaitonerne og deres konsulenter har en pointe i at konsumenten stadig foreträkker billige födevarer. Om dette holder så burde vejen frem väre at staten bliver en mere aktiv partner i prisdannelsen på födevarer igennem beskatte ikke bäredygtige produkter og öge subsidier til bäredygtigt landbrug.

    -JDH

    SvarSlet
  7. Lanbruget racer på miljøkravene, fordi vi sider i et erhverv som konstant bliver bombarderet fra alle sider, intet erhverv i dette land er så jagtet som landbruget. Man bliver ved med at lave regler om, nye regler, nye love, gamle love får en ny udgave. Man går ind og fjerner den private ejendomsret og pålægger at man skal tage god jord ud af drift. Man regner ikke på tingene, man sider bare og spiller kort om et gammelt og solidt erhverv.
    Der er mange landmænd som har rodet sig ud i en økomomisk krise, og de tror at de kan overleve bare de kan låne mere og blive støre. Den udvikling skal vi væk fra, og stort er ikke godt, men lidt mindre tror jeg kunne blive godt.
    Men DN er i mine øjne blevet en useriøs forening, med nogle tals mænd som kæfter op og angriber alt vad der står landbrug på, om det så er godt eller dårligt. DN er ikke professionelle mere, de er et maskingevær som skyder i alle retninger hele tiden, og håber at nelægge noget. Vågn dog op DN, få alle de små rap kæftede ansatte ud som i har, og få det profesionelle tilbage, Dn er en klods om benet på dansk landbrug, og så længe i ikke er seriøse i jeres indlæg og angreb, så mener jeg at dansk landbrug skal bekæmpe jer med alle midler, og der var jer der startede krigen.
    Snakker vi natur, så ved jeg at rigtig mange landmænd gerne vil plante mere natur og lave flere vandhuller, men man skal behandle os ordentligt. Her på ejendommen er der feks. de sidste 16 år invisteret rigtigt mange penge på at plante og få gamle tildækkede mosehuller tilbage med vand i.

    Så DN....vågn op

    Mvh PW

    SvarSlet
  8. Rigtig godt indlæg. Jeg syntes også der må være en måde at føre landbrug på som ikke er ødelæggende, både for naturen or for landmandens økonomi. Hvis vi fortsætter denne kurs vil ingen landmand kunne overleve og borgerne vil miste kontrollen med hvad der er i deres mad. Se på filmen "Food Inc." det er der vi ender hvis vi ikke passer på. Vi skal, sammen med landmændene, kræve en ændring af politiken så den kan blive bæredygtig for naturen såvel som for landmanden.

    Mvh
    Kris

    SvarSlet
  9. den store gældsætning i landbruget skyldes de meget skrappe miljøkrav, som er trukket ned over hovedet på dansk landbrug, uden nogen dokumentation for at de virker efter hensigten.
    Hvorfor tror DN og danske politikere at de er klogere en dvore naboer. Det er nu 23 år siden, den første Vandmiljøplan blev lavet. Men der er ikke kommet mere ålegræs, eller mindre iltsvind. Medicinen er forkert og så hjælper det ikke noget at give mere af den. Det eneste de strenge miljøkrav har medført, er en uhyggelig gældsætning, som vil tage livet af dansk landbrug.

    SvarSlet
  10. Det er svært at være uenig i betragtningerne. Men vi kommer ingen vegne uden lovgivning også. I England har de et tilskudssystem, hvor lodsejeren får tilskud til natur- og miljøvenlig drift efter, hvor store naturværdier, der er på ejendommen. Tilskuddene beregnes efter et fastlagt pointsystem - og tilskynder til at passe på naturværdierne og også gerne øge dem. - Det er den vej vi skal, tror jeg. - Jeg har hørt, at henved 30 pct. af arealerne derovre er omfattet af sådanne ordninger.

    Vi kan passende kanalisere en stor del af de nuværende landbrugsstøtteordninger den vej.

    For på den anden side skal det også være muligt for landmanden at få en fornuftig økonomi. Det skal disse ordninger hjælpe til.

    Poul Evald Hansen
    pevh@poulevaldhansen.dk

    PS: Jeg skriver da ikke anonymt, men proceduren for at logge på er fuldstændig selvmodsigende og uforståelig.

    SvarSlet
  11. Der har gennem de sidste år været meget tale om at økonomien i landbruget er meget presset og flere og flere gårde er da også gået på tvangsauktion -
    Men hvordan hænger det sammen med at børsen skriver at landbrugets samhandel med udlandet giver et overskud på 40 mia årligt ?
    http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/199401/vi_tjener_40_mia_kr_paa_landbrugseksport.html
    ??

    SvarSlet